Sjælden børnekræft kan gemme sig bag almindelige symptomer
Når et barn kommer til lægen med smerter fra bevægeapparatet, er kræft med god grund ikke det første, lægen tænker på. Langt oftest skyldes symptomerne noget helt andet.
Men i sjældne tilfælde kan symptomerne skyldes neuroblastom – en kræftsygdom, der især rammer små børn.
Forskere fra Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital har i et nyt studie gennemgået sygdomsforløbene for alle 143 danske børn, der blev diagnosticeret med neuroblastom i perioden 1996-2018. Omkring hvert tredje barn havde symptomer fra muskler, knogler eller led inden kræftdiagnosen, og 12 procent havde i første omgang fået en anden diagnose relateret til bevægeapparatet – ofte reaktiv artrit, der er en betændelsestilstand i et eller flere led, som blandt andet kan opstå hos børn efter en infektion.
Når hesten er en zebra
Ifølge læge og førsteforfatter Søren Nordahl Bregnhøj er pointen ikke, at læger eller forældre generelt skal mistænke kræft, når et barn har ondt.
– Langt oftest er det noget andet og helt fredeligt. Men hvis sygdomsforløbet ikke udvikler sig, som man forventer, bør man være klar på at genoverveje, om diagnosen stadig passer, siger Søren Nordahl Bregnhøj.
Han sammenligner det med et gammelt lægeligt udtryk om, at når man hører hovslag, skal man først tænke på en hest og ikke den langt mere usædvanlige zebra. Lægen skal med andre ord først lede efter den mest sandsynlige forklaring.
– Når hesten nærmer sig, og man ser, at den har striber og er sort-hvid, skal man ikke nødvendigvis blive ved med at holde fast i, at det er en hest, der bare er blevet malet, fortæller han.
Studiet viste, at især rygsmerter og ledsmerter gik igen blandt de børn, der først havde fået en anden diagnose relateret til bevægeapparatet. Nedsat bevægelighed i led var samtidig det fund, hvor forskerne så den største relative forskel mellem grupperne.
Ninna Brix, der er børnelæge og sidsteforfatter til studiet understreger ligesom Søren Nordahl Bregnhøj, at studiet ikke handler om, at alle børn med smerter nu skal mistænkes for at have kræft:
– Som børnelæger står vi hele tiden med den opgave at skelne mellem det almindelige og det sjældne. Det handler om, at vi skal være villige til at stoppe op og revurdere diagnosen, hvis barnet ikke udvikler sig, som vi forventer, siger hun.
Forskerne peger desuden på, at en tidlig ultralydsundersøgelse af maven i nogle tilfælde med uforklarede symptomer fra bevægeapparatet potentielt kan være med til at reducere tiden frem mod den korrekte diagnose. Studiet dokumenterer dog ikke effekten af en sådan praksis.
Ingen påvist selvstændig forskel i overlevelse
Neuroblastom kan give meget forskellige og uspecifikke symptomer afhængigt af, hvor tumoren sidder. I nogle tilfælde opdages sygdommen først, når den har spredt sig – blandt andet til knogler eller knoglemarv.
– I studiet var en forudgående fejldiagnose forbundet med mere fremskreden sygdom, flere knoglemetastaser, flere tilbagefald og højere dødelighed. Men når vi tager højde for børnenes alder og sygdommens stadium på diagnosetidspunktet, kan vi ikke påvise, at fejldiagnosen i sig selv er forbundet med dårligere overlevelse, siger Søren Nordahl Bregnhøj.
Til gengæld tog det længere tid at nå frem til kræftdiagnosen, hvis der forinden var stillet en forkert diagnose. En væsentlig del af forsinkelsen opstod efter, at børnene var kommet i kontakt med sygehusvæsenet.
– Det peger på, at den kliniske revurdering ikke kun er vigtig i almen praksis, men også når et barn allerede er blevet udredt eller behandlet på hospitalet, siger Ninna Brix.
Studiet ”Musculoskeletal symptoms and misdiagnoses among children with neuroblastoma” er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Pediatric Research. Studiet er ét af flere nylige forskningsstudier, der undersøger, hvordan forskellige kræftsygdomme hos børn kan vise sig med symptomer fra bevægeapparatet.