Ph.d.-forsvar ved Ulrik Nykjær Jeppesen

Fredag den 16. januar forsvarer læge ved Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg Ulrik Nykjær Jeppesen sin ph.d.-afhandling om effekten og virkningsmekanismerne af virtual reality-baseret og standard kognitiv adfærdsterapi til behandling af paranoia hos patienter med skizofrenispektrumforstyrrelser.
Paranoia er et hyppigt og belastende symptom ved skizofrenispektrumforstyrrelser og antages at blive opretholdt af psykologiske faktorer, som målrettes i kognitiv adfærdsterapi. Afhandlingen sammenligner effekten af virtual reality-baseret kognitiv adfærdsterapi og standard kognitiv adfærdsterapi samt undersøger, om de to behandlingsformer virker gennem forskellige opretholdende mekanismer. Studiet viser, at begge behandlingsformer har sammenlignelig effekt på paranoia, og peger på betydningen af sikkerhedsadfærd og grundlæggende antagelser for behandlingsrespons.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret foregår fredag den 16. januar kl. 13.00. Forsvaret afholdes i København (Auditorium 1, The Faculty Library, Gothersgade 140, 1123 København), men kan følges online via Zoom: https://ucph-ku.zoom.us/j/66058555735?pwd=MlbZlSSFdTru5ec1EvRDbDDxxaEz23.1

Efter forsvaret afholdes reception ved Department of Psychology, Øster Farimagsgade 2A, lokale 03.2.M202, 1353 København.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Bedømmelsesudvalg:

  • Professor Stig Poulsen, University of Copenhagen, Denmark (chair)
  • Professor Phillipa Garety, Kings College London, United Kingdom
  • Professor Jan Ivar Røssberg, University of Oslo, Norway

Vejledere: 

  • Associate Professor Louise Birkedal Glenthøj, University of Copenhagen, Denmark (principal supervisor)
  • Professor Merete Nordentoft, University of Copenhagen, Denmark (co-supervisor)
  • Associate Professor Stephen Fitzgerald Austin, University of Copenhagen, Denmark (co-supervisor)