Ph.d.-forsvar ved Anders Askeland
Den stigende globale forekomst af fedme har medført en tilsvarende stigning i forekomsten af metabolisk dysfunktionsassocieret steatotisk leversygdom (MASLD), tidligere kendt som non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD). MASLD, karakteriseret ved ophobning af fedt og inflammation i leveren, udvikler sig ofte symptomfrit, hvilket resulterer i forsinket diagnose og behandling. Formålet med denne afhandling var at undersøge ikke-invasive metoder til diagnostik og monitorering af MASLD med fokus på avanceret magnetisk resonans skanninger (MRI), serologiske biomarkører, kombinations biomarkører, og ekstracellulære vesikler (EV).
Forskningen blev struktureret omkring tre hovedmål:
- Ikke-invasiv identifikation af leverfibrose i MASLD: Avanceret MRI og etablerede serologiske samt kombinations biomarkører blev vurderet hos overvægtige individer med MASLD. Resultaterne viste forhøjede niveauer af markører associeret til fibrose og inflammatoriske processer allerede i tidlige stadier af MASLD, hvilket understreger behovet for ikke-invasiv screening.
- Effekten og tidsmæssig dynamik af vægttab: En vægttabsintervention blev undersøgt, hvor vi fandt, at vægttab medførte betydelige reduktioner i leverfedt og markører associeret til fibrose og inflammatoriske processer i deltagere med fedme og MASLD. Resultaterne indikerede desuden en indledende hurtig forbedringsfase efterfulgt af en langsommere udvikling, hvilket fremhæver betydningen af tidlig vægttabsintervention.
- Karakterisering af ekstracellulære vesikler (EV) som biomarkører: Ved anvendelse af højopløselig flowcytometri blev specifikke lever-afledte EV karakteriseret, hvilket viste deres potentiale som ikke-invasive biomarkører, der afspejler sværhedsgraden af MASLD samt respons på vægttab.
Samlet set understreger afhandlingen effektiviteten af ikke-invasive diagnostiske og monitoreringsmetoder ved MASLD og leverer værdifuld information om biomarkører, der kan anvendes til tidlig påvisning af fibrose og inflammatoriske processer, overvågning af sygdomsprogression samt evaluering af terapeutiske interventioner hos patienter med MASLD.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret finder sted mandag den 27. oktober kl. 13 i Auditorium A, Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15. Alle interesserede er velkomne.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
- Professor Aase Handberg
Aalborg University Hospital / Aalborg University, Denmark
- Associate Professor Maiken Mellergaard
Aalborg University Hospital / Aalborg University, Denmark
Bedømmelsesudvalg
- Clinical Associate Professor Hans Linde Nielsen (formand)
Aalborg University, Denmark
- Professor Lise Lotte Gluud
University of Copenhagen, Denmark
- Associate Professor Carola Elisabeth Henriksson
University of Oslo, Norway