Forskningsfond er åben for ansøgninger

Frem til den 1. september kan forskere igen søge finansiering til projekter i det nordjyske sundhedsvæsen via Regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.
Med et rammebeløb på 3,0 mio. kr. årligt, tildeler Regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond stipendier til yngre og seniore forskere. For begge typer stipendier gælder det, at stipendierne kan søges til kliniske forskningsprojekter af medarbejdere inden for alle faggrupper ansat ved Region Nordjylland eller Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Der er netop åbnet for nye ansøgninger, med deadline 1. september 2023.

De tildelte stipendier skal benyttes i forskningsåret 2024.

Find information om ansøgningskriterier og -procedurer på regionens hjemmeside