Ph.d.-forsvar ved Charlotte Winther Nicolajsen

Torsdag den 8. juni forsvarer læge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Charlotte Winther Nicolajsen sin ph.d.-afhandling om omfanget af og prognosen for konkurrerende hjerte-kar-sygdom og medicinsk forebyggende behandling, samt den associerede effekt af forebyggende blodfortyndende behandling blandt patienter med  udposning på legemspulsåren i maven i Danmark. 

Charlotte Winther NicolajsenAbdominalt aorta-aneurismesygdom eller udposning på legemspulsåren i maven, defineres som en halvanden gange udvidelse på legemspulsåren under nyrearterierne. Sygdommen er associeret med, ikke bare en risiko for ruptur, men også en større risiko for konkurrerende hjerte-kar-sygdom samt risiko for nye arterielle blodpropper og for tidlig død, uanset om udposningen behandles eller ej. Selvom den øgede kardiovaskulære risiko er velbeskrevet i litteraturen, mangler der fortsat en tilbundsgående afdækning af omfanget af hjerte-kar-sygdom blandt patienter med udposning i den danske befolkning. Den forøgede kardiovaskulære risiko indikerer et behov for hjertemedicinsk forebyggende behandling. Evidensen bag de nuværende anbefalingerne er dog sparsom, især for blodfortyndende behandling til patienter med udposning, som ikke samtidig har påvist symptomgivende åreforkalkning.

Formålet med Charlotte Winther Nicolajsens ph.d.-afhandling er at klarlægge omfanget af og prognosen for konkurrerende hjerte-kar-sygdom og medicinsk forebyggende behandling, samt at undersøge den associerede effekt af forebyggende blodfortyndende behandling med pladehæmmer blandt patienter med udposningssygdom i Danmark. Afhandlingen er baseret på tre epidemiologiske studier udført på data fra de landsdækkende danske sundhedsregistre.

Resultaterne fra studierne, inkluderet i afhandlingen, viser et fald i andel af patienter med udposning der samtidig har symptomgivende åreforkalkning.  Blandt patienter uden samtidig symptomgivende åreforkalkning, blev der ikke fundet nogen gavnlig effekt af blodfortyndende behandling. Disse resultater bør give anledning til forsigtighed i brug af netop blodfortyndende behandling hos patienter med udposning uden samtidig symptomgivende åreforkalkning.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes torsdag den 8. juni kl. 13.00 på AAU SUND, rum 11.00.033, Selma Lagerløfs Vej 249, 9260 Gistrup. Alle interesserede er velkomne.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Professor Torben Bjerregaard Larsen, Department of Cardiology, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University
  • Associate Professor, MD, PhD, Nikolaj Eldrup, Department of Vascular Surgery, Rigshospitalet, Institute of Clinical Medicine, Copenhagen University
  • Associate Professor, MSc, PhD Peter Brønnum Nielsen, Department of Cardiology, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University
  • Associate Professor, DVM, PhD Mette Søgaard, Department of Cardiology, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University

Bedømmelsesudvalg

  • Professor, MD Bodil Steen Rasmussen, Department of anesthesiology and intensive care, Aalborg University Hospital, Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark 
  • Professor, MD, PhD, Dr. Med. Jes Sanddal Lindholt, Department of Cardiothoracic and Vascular Surgery, Odense University Hospital, Denmark
  • Associate Professor, MD Birgitta Sigvant, Department of Vascular Surgery, Karlstadt Central Hospital, Surgical Sciences, Vascular Surgery, Uppsala University, Sweden