Er dit forskningsmiljø Danmarks bedste?
Gode forskningsmiljøer gør forskningen bedre. Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab har indstiftet en pris, der anerkender forskningsmiljøets betydning for den enkelte forskers arbejde, præstationer og velvære, og anerkender deltagernes bidrag til fællesskabet. Målet med prisen er at starte en samtale om de kvaliteter, der kendetegner et godt forskningsmiljø.
Synes du, at det forskningsmiljø, som du er en del af, fortjener at blive kåret til Årets Forskningsmiljø 2023, så er det nu du skal skrive din indstilling. Prisen er 10.000 kr. til at understøtte et fagligt eller socialt arrangement i jeres forskningsmiljø. Ansøgningsfristen er 15. marts 2023. Prisen uddeles i juni 2023.
Prisen for Årets Forskningsmiljø blev uddelt for første gang i 2022 og gik til forskningsgruppen NERDS (NEtwoRks, Data, and Society) fra IT-Universitetet.
Bliv en del af Det Unge Akademi
Der er nu åbent for nye ansøgninger til optagelse i Det Unge Akademi i 2023.
Ansøgningsfristen er den 26. februar 2023. Interviews til optagelse ligger i år den 26. og 27. april.
HVEM KAN ANSØGE?
Ansøgninger modtages fra yngre forskere fra alle videnskabelige områder, idet hensigten med Akademiet er at skabe et tvær- og grundvidenskabeligt forum, hvor der kan debatteres med udgangspunkt i eget speciale. Det forventes, at ansøgere interesserer sig for og tager udgangspunkt i det danske forskningsmiljø og har afsluttet en ph.d.-grad inden for tre til ca. syv år på ansøgningstidspunktet.
Læs mere her
MEDLEM AF DET UNGE AKADEMI
Ledende overlæge