Aalborg-forskere vinder pris
Prisen uddeles af det sundhedsvidenskabelige tidsskrift Qualitative Health Research og er en anerkendelse af de fire forskeres arbejde med at undersøge socialt udsatte mænd og deres kontakt til sundhedsvæsenet.
Disse mænd er kendetegnet ved at have en lang række sundhedsudfordringer, der ikke bliver taget hånd om bl.a. fordi de har dårlige erfaringer med kontakten til sundhedsvæsenet. Undersøgelsen viste, at mændene blandt andet oplever, at der blev ‘talt hen over hovedet’ på dem, og mange finder det udmattende at navigere rundt i sundhedssystemet, hvorfor de giver op og i stedet benytter sig af de gode råd, de kunne få fra ligesindede mænd, mens de sidder på byens bænke og drikker alkohol.
De fire forskeres artikel ”Talk to Me, Not at Me: An Ethnographic Study on Health-Related Help-Seeing Behavior Among Socially Marginalized Danish Men” er blevet udvalgt til at modtage prisen blandt mere end 1.000 artikler.