Projektledere til forskningsområdet udpeget
De forskningsmæssige driftsopgaver bliver frem mod 1. oktober varetaget af professor Sten Rasmussen og professor Henrik Vorum. Henrik Vorum har sammen med professor Henrik Nielsen varetaget funktionen siden september 2020, men Sten Rasmussen indtræder nu i stedet for Henrik Nielsen, der fortsætter i en konsulentfunktion med særligt ansvar for at lede etableringen af nye dyrefaciliteter i tilknytning til det nye universitetshospital, som erstatning for det nuværende Biomedicinsk Forskningslaboratorium i kælderen på Sygehus Nord.
Koordinerende klinikprofessor Bodil Steen Rasmussen bliver i samme periode projektleder i forhold til blandt andet at sikre planlægning af overflytningen af hospitalets forsknings- og uddannelsesaktiviteter til de nye rammer i det nye universitetshospitalsbyggeri i Aalborg Øst.
Endelig får koordinerende klinikprofessor Asbjørn Mohr Drewes ansvar for varetagelsen af GDPR-udfordringer i relation til opbevaring af forskningsdata, hvor et stort fokusområde frem mod efteråret bliver at skabe overblik over områdets forgreninger til store dele af organisationen.
Publiceret af
Kommunikationskonsulent