Nyt opslag fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond opslår ca. 1 milliard kroner til fri forskning. Midlerne tildeles forskere med originale og banebrydende forskningsidéer af højeste internationale kvalitet. 

DFF støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. Danmarks Frie Forskningsfond | Sundhed og Sygdom (FSS) kan støtte forskere, der arbejder med alle aspekter af grundvidenskabelig, translationel, klinisk og samfundsmedicinsk forskning i relation til menneskers sundhed og sygdom.

DFF’s virkemidler for efteråret 2020 og foråret 2021

  • DFF-International Postdoc, ansøgningsfrist 6. oktober 2020 kl. 12.00 og 26. marts 2021 kl. 12.00
  • Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, ansøgningsfrist 24. marts 2021 kl. 12:00
  • DFF-Forskningsprojekt 1, FSS ansøgningsfrist 29. september 2020 kl. 12:00
  • DFF-Forskningsprojekt 2, FSS ansøgningsfrist 29. september 2020 kl. 12:00
  • Delestillinger | Sundhed og Sygdom, ansøgningsfrist 29. september 2020 kl. 12:00
  • Skolarstipendier | Sundhed og Sygdom, ansøgningsfrist 29. september 2020 kl. 12:00 og 26. marts 2021 kl. 12.00

Sparringsforløb på Aalborg UH

For at optimere chancerne for succes med ansøgninger sendt fra Aalborg UH og Klinisk Institut er der i år tilrettelagt et sparringsforløb med ansøgerne frem mod deadlines. Dette indebærer blandt andet en workshop i august. Hvis du har planer om at søge et af ovenstående DFF virkemidler, så kontakt derfor FUPA for flere informationer. 

Informationsmøder

Det forventes, at DFF sekretariat i lighed med tidligere år afholder informationsmøder om de administrative procedurer og processer i forbindelse med opslaget. Når FUPA har yderligere information om, hvor og hvornår, bringer vi særskilt nyhed herom.  

Læs mere

Du kan her læse mere om opslaget fra DFF samt læse opslaget i sin helhed: 
https://dff.dk/aktuelt/nyheder/danmarks-frie-forskningsfond-offentliggor-nyt-opslag-til-fri-forskning