Folkeuniversitetet i Aalborg efterlyser undervisere

Har du lyst til at formidle din forskning og viden for et nysgerrigt, engageret og interesseret publikum, så er Folkeuniversitetet måske en mulighed.
Folkeuniversitetet efterlyser aktuel forskning og ny viden om spændende og aktuelle emner. Din viden og forskning er ofte oplagt at præsentere for et bredere publikum. Undervisningen kan være i form af kortere eller længerevarende kurser, temadage, foredrag m.v.

Ikke al forskning egner sig til denne type undervisning, men mange gange vil det være til gavn for både dig og det omgivende samfund at få præsenteret den store mængde af viden og ny forskning, som du som forsker på Aalborg Universitetshospital sidder inde med.

Der ydes honorar for undervisningen og eventuelle udgifter dækkes.

Læs mere om Folkeuniversitetet og vilkårene som underviser her.

Medlemmer af Folkeuniversitetets Programråd er uddannelseskoordinerende overlæge Susanne Nøhr og Leder af Medicinsk Bibliotek Conni Skrubbeltrang. De kan eventuelt kontaktes for yderligere oplysninger.