Danmarks Frie Forskningsfond offentliggør opslag af Inge Lehmann-programmet 2023

Opslaget af midler til Inge Lehmann-programmet (2023) er nu offentliggjort. Formålet med Inge Lehmann-programmet er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind.

Inge Lehmann-programmet har til formål at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne med fokus på de karrieretrin, hvor uligheden sætter ind. Bemærk, at fonden har målrettet programmet mod ansøgere med en ph.d.-alder mellem 2 og 6 år.

Programmet er åbent for alle fagområder, og for både mænd og kvinder, men gennem dispensation efter ligestillingslovens § 3 vil Danmarks Frie Forskningsfond som udgangspunkt vælge kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere, dog således at der foretages en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle særlige kriterier vedrørende ansøgerne, uanset køn.

Deadline d. 21.juni 2023 kl. 12.00.

Læs hele opslaget her: Danmarks Frie Forskningsfond offentliggør opslag af Inge Lehmann-programmet 2023 — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)