Speciallægeuddannelsen
I maj 2024 er der kommet nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i rapporten "Fremtidens Speciallæge". Denne sætter retning for, hvordan den lægelige videreuddannelse kan ændres, så speciallæger opnår bredere kompetencer for at kunne imødekomme de behov, som befolkningen vil have de næste tyve år.
Rapporten er første skridt i arbejdet med at ændre speciallægeuddannelsen. Næste skridt bliver at implementere det på uddannelserne, og her vil Sundhedsstyrelsen snarest tage kontakt til aktørerne.
Speciallægeuddannelsen kort fortalt
Uddannelsen er overvejende målstyret (kompetencestyret). Der er dog fastsat tidsrammer for uddannelsen.
Klinisk basisuddannelse varer 12 måneder. Se Sundhedsstyrelsens notat om Bekendtgørelse for Klinisk Basisuddannelse.
Speciallægeuddannelsen er af 5 års varighed, dog 6 år for almen medicin, intern medicinske og kirurgiske specialer. Heraf udgør introduktionsuddannelsen 12 måneder (almen medicin 6 måneder). Hoveduddannelsen er sammensat af forløb over flere afdelinger/sygehuse. Se siderne for henholdsvis:
Se dimensionering af speciallægeuddannelsen, sammensætning af de enkelte forløb samt uddannelsesprogrammer for de forskellige introduktions- og hoveduddannelsesforløb i de enkelte specialer på Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside.
Redskaberne
Speciallægeuddannelsen understøttes af en række redskaber:
- Målbeskrivelsen
- Definerer de mål, der skal opnås for at få speciallægeanerkendelse. Målbeskrivelsen er lavet af specialeselskaberne. Specialernes målbeskrivelser samt Sundhedsstyrelsens vejledning ved revision kan du finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
- Definerer de mål, der skal opnås for at få speciallægeanerkendelse. Målbeskrivelsen er lavet af specialeselskaberne. Specialernes målbeskrivelser samt Sundhedsstyrelsens vejledning ved revision kan du finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
- Uddannelsesprogrammet
- Beskriver, hvordan målene skal nås i et bestemt uddannelsesforløb. Denne betegnes af nogle også som 'generel uddannelsesplan'.
- Uddannelsesplanen
- Uddannelsesplanen skal beskrive, hvordan den enkelte læge skal opnå de beskrevne kompetencer. Der skal ved udformningen af uddannelsesplanen tages hensyn til lægens tidligere erhvervede kompetencer. Denne betegnes af nogle som 'individuel uddannelsesplan'.
- Uddannelseslæge.dk
- Til attestation af de opnåede kompetencer. Uddannelseslæge.dk indgår i den dokumentation, der kræves af Styrelsen for Patientsikkerhed for at opnå speciallægeuddannelse, men er dog også tænkt som læringsredskab, der skal bruges i den konkrete læringssituation.
- Underskrift på kompetencerne bør ske efterhånden, som der sker målopfyldelse. Forløbsplan, der fordeler kompetencerne over tid, er et godt instrument til at sikre dette.
- Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen
- Attesterer og evaluerer uddannelsesforløbet. Se siden om Dokumentationskrav.
Under Dokumentationskrav findes også vejledninger om:
- Kompetencevurdering i speciallægeuddannelsen
- Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
De 7 lægeroller
I speciallægeuddannelsen beskrives 7 roller. Den medicinske ekspertrolle er kernekompetencen, men der er ligeledes fokus på lægens rolle som kommunikator, samarbejder, akademiker, leder, sundhedsfremmer og professionel.
Billede: De syv lægeroller
Du kan læse mere i rapporten Lægens syv roller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Region Nordjylland har produceret en lille videofilm omkring de 7 lægeroller, som er optaget på Aalborg Universitetshospital:
De 7 lægeroller i lægelig videreuddannelse
Karrierevejledning
Der bliver lagt vægt på karrierevejledning i speciallægeuddannelsen. Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens Vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse samt i notat om karrierevejledning på Region Nords hjemmeside.
Meritoverførsel
Vejledning om regler for meritoverførsel fra dansk og udenlandsk ansættelse findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Se Sundhedsstyrelsens vejledning om meritvurdering i speciallægeuddannelsen.
Relevante links
- Fremtidens speciallæge - revision af speciallægeuddannelsen
- Bekendtgørelse om speciallæger
- Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
- Mentorordning via Lægeforeningen
- Rapport: De 7 lægeroller
-
Rapport om kompetencevurderingsmetoderpdf, 676 KB
- Vejledning om kompetencevurdering i den lægelige videreuddannelse
- SST: Vejledning vedr. målbeskrivelser
- Den lægelige videreuddannelse - Region Nord: Specialer
- Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som læge
- Vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse
- Den lægelige videreuddannelse Region Nord: Notat om karrierevejledning
-
Vejledning vedr. kombination af forskning og ansættelse i den lægelige videreuddannelsepdf, 482 KB
- Vejledning om meritvurdering
- Vejledning om deltidsansættelser
- Styrelsen for Patientsikkerhed
Opdateret