Livet med leddegigt
Generelt om leddegigt
Leddegigt er en sygdom, som opstår i immunsystemet. Ved leddegigt angriber immunsystemet kroppens egne celler, hvorved der opstår en betændelsestilstand, som giver smerter, hævelse og stivhed i leddene.
-
Leddegigt kan ramme alle, men nogle har større risiko for at udvikle sygdommen end andre. Derudover ved vi, at arvelighed, rygning og en tidligere virusinfektion kan have betydning.
-
Leddegigt er en autoimmun sygdom, som opstår, fordi kroppens immunsystem tager fejl og angriber kroppens egne celler.
-
Når leddegigten blusser op, får de fleste smerter og hævelse i et eller flere led. Symptomerne forsvinder nogle gange af sig selv, men i andre tilfælde kan det være nødvendigt med behandling.
Stivhed i led
Det er almindeligt at opleve stivhed i leddene. For at mindske stivheden er det vigtigt, at du bevæger din led godt igennem hver dag.
Råd til smertehåndtering
Selvom medicinsk behandling kan være nødvendig, er der flere ting, du selv kan gøre for bedre at håndtere smerterne.
Mærk efter
Hvis du er presset eller stresset, kan det påvirke dit smerteniveau, og du risikerer dermed at få mere ondt. Mærk derfor efter og undgå at presse dig selv for meget.
Bevæg dig – også når du har ondt
Det er vigtigt at holde sig i gang, selv når du har ondt. Fysisk aktivitet kan nemlig være med til at lindre smerter og modvirker desuden den træthed, som mange oplever. Prøv at bevæge dig hver dag – det kan fx være en gåtur, løb, svømning eller cykling.
Er dine led svært hævede, skal du holde en pause og kontakte din gigtafdeling.
Lav en nødplan
Når du har leddegigt, kan det være en god idé at have en eller flere nødplaner klar – især til de perioder, hvor smerterne er værst. Tænk over, hvad der plejer at hjælpe dig, og skriv det ned. Vi anbefaler også, at du deler din nødplan med de støttepersoner, du har omkring dig.
Det kan være svært at finde løsninger, når du først har ondt. Derfor er det en fordel at være forberedt.
Brug STOP-øvelsen
STOP-øvelsen kan hjælpe dig med at lytte til kroppen og handle på det, du har brug for, når du har smerter.
- Stop op – Tag en pause fra det, du er i gang med.
- Træk vejret – Træk vejret roligt ind og ud igennem næsen et par gange.
- Observer – Læg mærke til, hvordan kroppen har det. Hvad har du brug for lige nu?
- Prioriter –Beslut dig for, hvad der er bedst at gøre. Skal du fortsætte, holde pause eller gøre noget andet?
Mere viden:
Undersøgelser, behandling og kontrol
-
Et forløb med leddegigt varierer fra person til person, og vi kan derfor ikke på forhånd sige, hvordan dit forløb bliver. Vi kan dog sige noget om, hvordan et typisk forløb er.
Sådan stilles diagnosen
Når lægen stiller diagnosen leddegigt, er det på baggrund af:
- dine symptomer
- hvad lægen finder ved undersøgelsen af dine led
- blodprøver, blandt andet måling af betændelsestal (CRP)
- om der findes særlige gigtantistoffer i dit blod
- eventuelle røntgenbilleder af hænder og fødder.
Når diagnosen er stillet, laver lægen en behandlingsplan sammen med dig. I aftaler også, hvor ofte du skal have taget blodprøver, og hvornår du skal til opfølgende kontrol ved lægen.
Sådan foregår en kontrol
Ved en kontrol vil vi tale med dig om:
- hvordan du har haft det siden sidst
- om du mærker hævede led
- om du har oplevet bivirkninger ved din gigtmedicin
- om du har haft infektioner.
Lægen undersøger også dine led – nogle gange med ultralydsscanning af enkelte led. Dine blodprøver bliver gennemgået for at sikre, at de ligger tilfredsstillende. Ud fra dette taler du og lægen om, om der skal ændres i din gigtmedicin, og om der er behov for andre tiltag.
-
Vi gør blandt andet brug af blodprøver, når vi skal stille diagnosen leddegigt. Derudover bruger vi ultralydsundersøgelser og eventuelt røntgenundersøgelser til at se, om der er aktivitet i din sygdom.
Blodprøver
Ultralydsundersøgelse
-
Leddegigt kan ikke helbredes, men medicinsk behandling kan bremse udviklingen af sygdommen og holde den i ro i lange perioder. Medicin vil derfor være nødvendig for de fleste.
Generelt virker behandlingerne ved at dæmpe immunsystemets reaktion og bremse den betændelseslignende tilstand i leddene.
Forskellige typer af medicinsk behandling
Vi starter som regel ud med at give Methotrexat mod leddegigt. Der er dog også andre behandlingsformer, som kan supplere eller erstatte Methotrexat - selvom de fleste behandlinger ofte virker bedst sammen med Methotrexat.
Det er forskelligt, hvordan behandlingerne kombineres, da det afhænger af medicinens effekt og eventuelle bivirkninger.
Behandling med Methotrexat
Methotrexat bruges ofte til behandling af leddegigt, fordi det har god effekt og som regel giver få bivirkninger.
Selvom Methotrexat også anvendes som kemoterapi ved nogle kræftsygdomme, er doserne ved leddegigt meget lavere. Derfor er bivirkningerne som regel milde, og de fleste patienter tåler behandlingen godt over længere tid.
Når du får Methotrexat
Tag folinsyre
For at mindske eventuelle bivirkninger skal du tage folinsyre mindst 12 timer før eller efter, du tager Methotrexat. Du skal aldrig tage folinsyre samme dag, som du tager Methotrexat, da det vil mindske effekten af behandlingen.
Reager på eventuelle bivirkninger
Når du får Methotrexat, er det vigtigt at reagere, hvis du oplever:
- Udslæt på kroppen
- Blødninger i huden eller slimhinder
- Sår eller blister i munden
- Opkastning
Begræns alkohol
Vær opmærksom på, at du maks. må drikke 10 genstande om ugen, da leveren ellers kan blive påvirket.
Indsprøjtning med binyrebarkhormon
Vær opmærksom på eventuelle bivirkninger
Alt medicin har bivirkninger, men de fleste bivirkninger er milde og forbigående, og få er alvorlige. Det er altid vigtigt, at du er opmærksom på eventuelle bivirkninger, og at du kontakter din gigtafdeling eller din praktiserende læge, hvis du mistænker bivirkninger, som ikke forsvinder.
Det er også vigtigt, at du fortæller os, hvis du har svært ved at tage din medicin. Vi skal sammen finde den behandling, som giver dig den største effekt og mindst bivirkninger.
Hold pause med din medicin, hvis...
Infektion
Den medicin, der anvendes til behandling af leddegigt, påvirker immunsystemet. Det betyder, at immunforsvaret kan blive nedsat, så der er en lidt større risiko for at få infektioner, fx halsbetændelse, lungebetændelse eller influenza.
Hvis du bliver ramt af sygdom, fx infektion og feber, skal du derfor holde pause med din medicin. Du kan starte på medicinen igen, når symptomer og feber er væk, og du føler dig rask.
Hvis du får penicillin mod en infektion, skal du vente med at tage din gigtmedicin, til du er helt færdig med behandlingen.
Du behøver ikke at holde pause med din gigtmedicin, hvis du har en mindre forkølelse uden feber.
Graviditet og amning
Hvis du som kvinde overvejer at blive gravid, skal du tale med din gigtafdeling i god tid, så vi sammen kan planlægge, hvilken medicin du må tage.
-
Løbende blodprøvekontrol er vigtigt, når du modtager behandling for leddegigt. I blodprøverne kan vi nemlig se, om du tåler behandlingen.
Ved du, hvornår du skal søge hjælp?
Kontakt din gigtafdeling:
- hvis du har mistanke om, at din sygdom er blusset op. Det er nemlig vigtigt, at din leddegigt holdes så meget i ro som muligt. Du må gerne lige se dine symptomer an i nogle dage, inden du kontakter os
- hvis du har mistanke om bivirkninger, som ikke forsvinder, eller som er meget generende for dig
- hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal holde pause med din gigtmedicin, når du er ramt af sygdom, fx forkølelse eller infektion
- hvis du er i tvivl om symptomer eller bivirkninger. Du kan altid kontakte os, så vi kan hjælpe dig med at vurdere, om det er noget, der skal gøres noget ved. Vi vil hellere høre fra dig en gang for meget end en gang for lidt.
Kontakt din praktiserende læge:
- hvis du har feber eller andre tegn på infektion.
Hverdagen med leddegigt
Leddegigt påvirker mennesker forskelligt, og hverdagen med sygdommen vil derfor variere. Mange kan dog fortsætte deres daglige rutiner og aktiviteter med nogle tilpasninger.
-
Det er forskelligt, hvordan man reagerer, når man får en kronisk sygdom som leddegigt. Uanset hvordan du reagerer, er det vigtigt, at du giver plads til dine følelser og taler højt om dem.
Mere viden
På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde råd og vejledning, som kan være til hjælp, når du er nydiagnosticeret:
-
Bevægelse og træning er særlig vigtigt, når du har leddegigt. Du skal derfor være aktiv og bevæge dine led flere gange dagligt.
-
Ingen særlige kostformer kan fjerne symptomerne ved leddegigt eller helbrede sygdommen, men du bør alligevel være opmærksom på, hvad du spiser.
-
Det er vigtigt med gode søvnvaner, da søvn mindsker træthed og følsomheden over for smerter.
Mere viden
På Gigtforeningens hjemmeside kan du læse mere om søvnproblemer, og hvad du selv kan gøre for at forbedre din nattesøvn:
-
En kronisk sygdom som leddegigt kan påvirke dit sexliv på forskellige måder. Vi anbefaler, at du er åben og fortæller din partner, hvordan du har det.
Mere viden
På Gigtforeningens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan gigt kan påvirke dit sexliv, og hvad du med fordel kan gøre for at opretholde et aktivt sexliv:
-
Hvis du skal ud at rejse, anbefaler vi, at du forbereder dig i forhold til din leddegigt, medicin og forsikring.
Yderligere information
-
Du har øget risiko for at udvikle en række sygdomme, når du har leddegigt. Hør mere om de forskellige sygdomme, hvordan du forebygger dem, og hvad du selv kan gøre, hvis en eller flere sygdomme er opstået.
Gigtknuder
Hjerte-kar-sygdomme
Knogleskørhed
-
Hvis du er kvinde og overvejer at blive gravid, er det en god idé at tale med en læge eller sygeplejerske på din gigtafdeling.
-
Mange spørgsmål trænger sig naturligt på, når man har fået leddegigt. Her har vi samlet nogle af de spørgsmål, som vi ofte får fra patienter med leddegigt eller deres pårørende.
Bliver mine led ødelagte?
Mange, som får leddegigt, har hørt historier om eller kender andre, som har fået deforme fingre eller sidder i kørestol. Det handler oftest om personer, som har fået diagnosen for mange år siden. I dag er historien en anden. Vi er blevet bedre til at stille diagnosen tidligere, og mulighederne for behandling er også bedre end før. I dag har vi stort fokus på at forebygge ledskader, og jo tidligere du kommer i gang med behandling og får sygdommen bragt i ro, jo bedre er udsigterne til et mildt forløb og til helt at undgå ledskader. De fleste er i stand til at leve et normalt liv med nogle tilpasninger.
Kan alternativ behandling og naturmedicin erstatte medicin?
Mange mennesker med gigt- og bindevævssygdomme bruger alternative behandlinger for at mindske bivirkninger, smerter og træthed. Alternativ behandling spænder fra mindfulness over akupunktur til ændring af kost, kosttilskud og egentlig naturmedicin. Der er endnu ikke fundet belæg for, at alternativ behandling kan erstatte medicinsk behandling. Til gengæld kan noget være en hjælp sammen med den medicinske behandling.
Bevægelse og motion er eksempelvis vigtigt for at bevare kroppens funktioner og styrke muskler og led. Afspændingsterapi og ændring af tankemønstre kan være gavnligt ved at bedre evnen til at leve med en kronisk sygdom og øge livskvaliteten. Studier har ikke kunnet vise effekt af kostændringer. Hvis du vil forsøge med kostændringer, er det vigtigt at være opmærksom på korrekt sammensætning af næringsstoffer og vitaminer, så du undgår fejlernæring. Naturmedicin og kosttilskud har ikke kunnet vise nogen sikker effekt, selv om fiskeolie er grundigt undersøgt og ser lovende ud, når det gælder ledsmerter. Hvis du vil forsøge naturmedicin, er det vigtigt at være opmærksom på mulige bivirkninger, som for eksempel leverskade, hjerteproblemer, øget blodfortyndende effekt og især på, om det kan påvirke anden medicin. Naturmedicin er også medicin, men knap så velundersøgt. Tager du en form for naturmedicin, skal du informere din læge for at sikre, at præparaterne kan tages sammen.
Nedsat immunforsvar - hvad må jeg?
Når du får medicin, der dæmper immunforsvaret, vil du også kunne opleve nedsat modstandskraft overfor infektioner med bakterier og virus. Det er dog vigtigt her at sige, at langt de fleste tåler behandlingen godt. Generelt er der ingen regler for ting, du ikke må i dagligdagen. Du skal leve dit liv, som du plejer. Enkelte har problemer med, at de får infektioner igen og igen. Hvis det problem opstår, kan vi behandle med en lille dosis forebyggende antibiotika.
-
Når du har leddegigt, har du en øget risiko for at få infektioner, da både sygdommen i sig selv og den medicinske behandling påvirker immunforsvaret. Vi anbefaler derfor, at du bliver vaccineret mod forskellige sygdomme og i forbindelse med rejser.
OBS! Vær opmærksom på, at nogle vacciner ikke må gives, når du får medicin, som påvirker immunforsvaret. Det handler om de levende vacciner, for eksempel mod gul feber, tuberkulose, mæslinger og skoldkopper. Tal derfor med lægen på din gigtafdeling, hvis det bliver aktuelt for dig.
Vaccination mod influenza
Vi anbefaler, at du bliver vaccineret mod influenza hvert efterår. Vaccinen er gratis, og du kan for eksempel få den hos din praktiserende læge eller på nogle apoteker.
Vaccination mod pneumokokker
Hvis du har problemer med gentagne lungebetændelser, kan du få en vaccination med pneumokokker, som er de bakterier, der ofte fører til lungebetændelse. Tal med personalet på din gigtafdeling eller din praktiserende læge, hvis det er et problem for dig.
Rejsevaccination
Hvis du skal rejse til et område, som kræver vaccinationer, bør du planlægge det i god tid og tale med lægen på din gigtafdeling.
Mere viden
Du kan læse mere om vaccinationer her:
-
Patientforeninger for mennesker med gigtsygdomme
Sundhed.dk
På sundhed.dk kan du logge på med MitID og derefter læse din journal fra hospitalet, se svar på blodprøver og nogle undersøgelser. Du kan også læse om leddegigt, undersøgelser og behandling.
Har du brug for at vide mere?
Hvis du har brug for at vide mere om, hvad du kan få hjælp og støtte til, hvor du kan få rådgivning, og hvordan du søger om for eksempel tillæg, tilskud og hjælpemidler, henviser vi til Gigtforeningens hjemmeside. Her finder du blandt andet hjælp og råd om:
- Kontakt med kommunen
- Arbejde, refusion af fravær og arbejdsredskaber
- Støtte under uddannelse
- Hjælpemidler
- Fysioterapi og tilskud
- Medicintilskud
Du kan også altid spørge en sygeplejerske eller læge på din gigtafdeling, hvis du har brug for vejledning.
Videoerne på denne side er oprindeligt udviklet af Led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Opdateret