Sterilcentralen

I Sterilcentralen vasker, pakker og steriliserer personalet de instrumenter, der skal bruges til operationer, til sygehusets forskellige afdelinger og til lægevagten.

Desuden pakker og steriliserer personalet forbindsstoffer, der skal bruges på hele sygehuset i Farsø. Det er for eksempel artikler som servietter, gazevisker og kompresser.

Sygeplejerskernes arbejde er en garanti for, at de artikler, der forlader sterilcentralen, er steriliseret efter forskrifterne. Deres vigtigste opgave er derfor at sikre, at principperne for sterilisering er overholdt.

Personalet i vores sterilcentral består af 4 SOSA og 2 sygeplejersker.