Mere end anfald - de skjulte sider af epilepsi

Vi skal sammen finde den rette støtte

Fold alle ud

• Typiske vanskeligheder

  Det er ikke alle børn med epilepsi, der oplever vanskeligheder ud over selve anfaldene. Hvis du eller andre, der kender dit barn godt, kan genkende et eller flere af følgende eksempler, kan det dog være en god ide at undersøge det nærmere og få rådgivning.

  Typiske vanskeligheder:

  • Kognitive: nedsat forarbejdningshastighed, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, manglende overblik og vanskeligheder med at planlægge.
  • Emotionelle: følelser af ængstelse, tristhed, lavt selvværd og manglende accept.
  • Adfærd: nedsat initiativ, undgåelsesadfærd, motorisk uro, vredesudbrud og søvnproblemer.
  • Sociale: usikkerhed i fællesskaber og lav selvtillid.
  • Mental udtrætning: hjernetræthed.

  Disse vanskeligheder viser sig ikke nødvendigvis på samme måde alle steder. Det kan fx være, at nogle vanskeligheder kan mærkes hjemme, mens andre kan mærkes i skolen.

  Nogle børn har måske også haft udfordringer, før epilepsien begyndte, mens andre først oplever dem efter diagnosen eller opstart af medicin.

  Formålet med at undersøge og understøtte eventuelle vanskeligheder er naturligvis at øge dit barns trivsel. Samtidig ved vi, at overbelastning kan have en negativ indflydelse på epilepsien, fx på hyppigheden af anfald. 

• Mulige samarbejdspartnere

  Hvis dit barn oplever udfordringer ud over de epileptiske anfald, kan det være nødvendigt at inddrage flere fagpersoner i et fælles samarbejde. Vi på hospitalet er klar til at hjælpe fra starten med en tidlig vurdering og efterfølgende rådgivning.

  Andre mulige samarbejdspartnere kan være:

  • Skole
  • PPR
  • Psykiatri
  • Filadelfia

  Vi hjælper jer med at vurdere, hvem der kan være relevante at inddrage. Det kommer an på, om dit barn oplever en eller flere af de mere skjulte sider af epilepsi.

  
  

• Hvad kan du som forælder gøre?

  • Vær opmærksom på ændringer i adfærd eller humør.
  • Tal med skolen eller institutionen – brug hinanden til at vidensdele og være nysgerrige på, hvordan I hjælper barnet bedst. Vi anbefaler, at børn med epilepsi følges over tid i et fagligt netværk (typisk forældre og repræsentanter fra skole og PPR).
  • Tal med hospitalet løbende. Ved behov kan I få en ekstra samtale med vores neuropsykolog.