Hvad er epilepsi?

Generelt om epilepsi

• Typer af anfald

  Der findes flere typer epileptiske anfald, og de kan se meget forskellige ud. 

  Generaliserede anfald

  Ved generaliserende anfald er hele hjernen ramt. Anfaldet kan vise sig ved, at dit barn:

  • får kramper i hele kroppen
  • falder om og mister bevidstheden
  • ryster voldsomt (et såkaldt tonisk-klonisk anfald)
  • får et kort blackout på få sekunder, hvor barnet måske stirrer ud i luften og ikke hører efter

  Fokale anfald 

  Ved fokale anfald er kun en mindre del af hjernen påvirket. Anfaldet kan vise sig ved, at dit barn:

  • stirrer tomt ud i luften
  • bevæger sig mærkeligt
  • mærker en underlig følelse i kroppen
  • taber ting

• Hvordan udvikler epilepsi sig?

  Epilepsi udvikler sig forskelligt fra barn til barn, og vi kan derfor ikke på forhånd sige, hvordan det kommer til at gå med netop dit barn.

  • Hos nogle forsvinder epilepsien helt med tiden, især hvis den er opstået i barndommen.
  • Andre har epilepsi hele livet, men mange oplever færre eller mildere anfald, når de får den rette behandling.
  • Nogle få har epilepsi, som er svær at kontrollere – selv med medicin. Hvis det er tilfældet, kan man overveje andre behandlingsformer, fx operation, ketogen diæt eller nervestimulation.

  Langt de fleste børn og unge med epilepsi kan dog leve et godt og normalt liv, især når de følger deres behandling og passer på sig selv. Mange bliver anfaldsfrie i årevis med den rette medicin.

• Hvad kan udløse et epileptisk anfald?

  Epileptiske anfald kan udløses af forskellige faktorer, som varierer fra barn til barn. Her er nogle af de mest almindelige faktorer, der kan udløse et anfald:

  • Lys og visuelle stimuli: Kraftige blinkende lys eller hurtigt skiftende mønstre, fx strobelys eller flimmer på skærme, kan udløse anfald hos nogle børn.
  
  
  • Mangel på søvn: For lidt eller dårlig søvn kan øge risikoen for anfald, da hjernen ikke får tilstrækkelig tid til at restituere.
  
  
  • Stress og følelsesmæssig belastning: Alvorlig stress eller følelsesmæssige udfordringer kan være en udløsende faktor.
  
  
  • Alkohol eller narkotika: Hos unge kan overdreven alkoholforbrug eller abstinenser fra alkohol udløse anfald. Det samme gælder for brug af narkotika.
  
  
  • Hormonelle forandringer: Puberteten og hormonelle udsving kan påvirke hyppigheden af anfald.
  
  
  • Infektioner eller feber: Når kroppen er belastet af infektion eller feber, kan det udløse anfald.