I alle forløb har vi fokus på patienternes individuelle behov. Det er udgangspunktet, når vi planlægger behandlingen.
Vi tilbyder standardbehandling og specialiseret behandling. Standardbehandling vil sige, at du som udgangspunkt får tilbudt behandling, der er tilrettelagt ud fra de nationale kliniske retningslinjer, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Retningslinjerne siger noget om, hvilke elementer, der skal indgå i dit forløb. Regionerne har udarbejdet pakkeforløb, der beskriver hvilke elementer der som udgangspunkt skal indgå i et forløb samt tidsforbrug.
Hvis din situation er mere kompliceret, fx fordi du har flere sygdomme, kan du blive tilbudt mere specialiseret undersøgelse og behandling.