Om Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling - til fagforeninger og virksomheder

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling er en del af hospitalsvæsenet og modtager patienter, hvor der er mistanke om, at patientens sygdom er relateret til patientens arbejde. Det er Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings opgave at afdække, om der kan være sammenhæng.

Ud over de kliniske patientudredninger, som vi har cirka 800 af årligt, varetager Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling flere opgaver:

  • Vi laver undersøgelser af grupper af medarbejdere på virksomheder, hvor der er særligt udsatte personer eller ophobning af sygdom eller symptomer på arbejdspladsen.
  • Vi besøger arbejdspladser og rådgiver om forebyggelse.
  • Vi vejleder arbejdspladser i at fastholde medarbejdere.
  • Vi forsker, formidler og underviser.

Som fagforening eller virksomhed kan I komme i forbindelse med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling i flere sammenhænge. Derfor kan det være en fordel, at I kender til, hvad vi laver og tilbyder. Herunder:

  • hvad en arbejdsmedicinsk eller arbejdspsykologisk undersøgelse af en patient består i, og hvordan I henviser til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
  • hvad vi forsker i, og hvordan vi forsker
  • hvilken rådgivning og formidling vi tilbyder jer.

Det kan du læse mere om her.

Opdateret