Dit ophold på Intensivt Afsnit 103
På de næste sider beskriver vi det, du oplever, mens du er indlagt hos os. Måske husker du noget af det, fx lyde eller fornemmelsen af apparater på dig og omkring dig.
Den døsende og smertestillende medicin, du får her, kan gøre det svært for dig at adskille dag og nat, skille drøm fra virkelighed, og fornemme hvad der foregår omkring dig. Vi er derfor opmærksomme på at fortælle dig, hvad der sker undervejs.
|
|
|
På Intensiv er du tilkoblet en masse udstyr, der giver lyde fra sig. Modelfoto. |
-
På de næste sider beskriver vi det, du oplever, mens du er indlagt hos os. Måske husker du noget af det, fx lyde eller fornemmelsen af apparater på dig og omkring dig.
Den døsende og smertestillende medicin, du får her, kan gøre det svært for dig at adskille dag og nat, skille drøm fra virkelighed, og fornemme hvad der foregår omkring dig. Vi er derfor opmærksomme på at fortælle dig, hvad der sker undervejs.
På Intensiv er du tilkoblet en masse udstyr, der giver lyde fra sig. Modelfoto.
På intensivafsnittet er du koblet til en del udstyr. Udstyret har forskellige alarmer, der kan lyde intense eller skræmmende. Måske kan du huske nogle af disse lyde.
Alarmerne fortæller os om eventuelle ændringer i din tilstand; om der er noget, vi skal være opmærksomme på og gøre noget ved. Alarmerne kan dog også blot være teknisk betingede, som resultat af en ledning, der har løsnet sig eller en medicinpumpe, der er ved at være tom.
Hjerterytmen overvåges via 5 elektroder, der er sat på din brystkasse. Elektroderne forbindes ved hjælp af tynde ledninger til overvågningsskærmen – ’skopet’ – på væggen ved din seng.
På skopet kan vi følge hjerterytme, blodtryk, temperatur og iltning af blodet
Skopet viser hjertetrytme, blodtryk og iltning i blodet.
Blodets iltning måles via en klemme på fingeren. Det kaldes en saturationsmåler
Der vil næsten altid være behov for at kunne måle blodtrykket kontinuerligt. Derfor lægger vi et tyndt plastikrør ind i en pulsåre, oftest i håndleddet. Det kaldes en arteriekanyle. Ved hjælp af arteriekanylen kan vi hele tiden måle dit blodtryk og se det på overvågningsskærmen. Desuden kan vi tage blodprøver fra arteriekanylen, så du ikke skal stikkes så tit.
Hver time – og sommetider oftere – skriver vi de tal ned, vi kan aflæse på skærmen. Det vil sige puls, blodtryk, blodets iltning, din temperatur og andre vigtige oplysninger, der fortæller os om din fysiske tilstand.
Hvis du er kritisk syg med vejrtrækningsproblemer, har du måske behov for behandling med respirator.
Respiratoren hjælper med at trække vejret. Nogle gange gør den hele arbejdet, fx når man er bedøvet, og andre gange støtter den ens egen vejrtrækning. Det afhænger af, hvor vågen du er. Som oftest får du døsende og smertestillende medicin, der hjælper dig til at acceptere tuben og respiratorbehandlingen.
Respiratormonitoren viser, hvordan den hjælper med vejrtrækningen.
Du er koblet til respiratoren med et plastikrør, kaldet en tube, som bliver lagt ned til lungerne gennem din mund eller gennem et hul på din hals – en trakeostomi. Du bliver bedøvet, mens du får tuben lagt ind.
Tuben sikrer, at du får luft direkte ned i lungerne, men gør også, at du ikke selv kan hoste den slim op, som lungerne producerer. Det er derfor nødvendigt at fjerne slimen flere gange i døgnet ved at suge den op. Sugningen kan gøre, at du kommer til at hoste og det kan føles ubehageligt.
Du kan ikke tale, så længe du har en tube i halsen, men når tuben fjernes, kan du tale som tidligere. Måske er du en lille smule hæs det første stykke tid, fordi tuben har ligget mellem dine stemmelæber i halsen.
Det kan føles meget ubehageligt ikke at kunne tale, men vi har forskellige redskaber og metoder, som vi bruger til at forstå dig.
På intensivafsnittet har alle patienter drop i en eller flere blodårer. Droppet bruges til væske, medicin og eventuelt ernæring. Nogle patienter får desuden anlagt et større drop i en stor vene. Dette drop hedder et CVK. CVK anlægges ofte på siden af halsen eller ved kravebenet.
CVK – centralvenekateter – er et plastikrør, du får medicin og væske igennem. Modelfoto.
For at vi kan give de rigtige mængder væske og medicin, bruger vi små pumper, der hænger ved siden af sengen. Pumperne blinker og kan alarmere med lyde.
Medicinpumper, der blandt andet giver dig smertestillende medicin.
Under et sygdomsforløb er det vigtigt at tilføre kroppen tilstrækkelig ernæring, og som oftest er patienten ikke i stand til at spise som normalt. I stedet lægges en tynd plastikslange, kaldet en sonde, gennem næsen. Sonden fører ernæring direkte ned i mavesækken. Din ernæring bliver også styret af en pumpe, oftest over hele døgnet.
Vi bruger desuden sonden til medicin.
Sondemadspumpe, som giver dig mad gennem en sonde i næsen.
Du har fået lagt en blød silikoneslange op i din blære via urinrørsåbningen. Det kaldes et blærekateter. Med kateteret kan vi føre urin ud fra din blære og samtidig måle, hvor meget du producerer. Mængden fortæller os noget om, hvordan dine nyrer har det.
Ved hjælp af blærekateteret kan vi også måle din temperatur.
Ved alvorlig sygdom, fx blodforgiftning (sepsis), kan flere af kroppens organer blive påvirket. Det gælder også nyrerne.
Nyrernes funktion er at udskille væske og affaldsstoffer i kroppen. Hvis du skulle få akut nyresvigt, kan det derfor blive nødvendigt at koble dig til et dialyseapparat, som overtager nyrernes funktion – det vil sige, at maskinen renser dit blod. For kritisk syge patienter kører dialysebehandling 24 timer i døgnet, da denne form for dialyse er mere skånsom og mere effektiv end den traditionelle dialyse.
Dialysemaskine, der renser dit blod, når nyrerne ikke fungerer tilstrækkeligt.
At være kritisk syg og inaktiv er en stor belastning for kroppen og kan give komplikationer. Under din indlæggelse har vi forsøgt at kompensere for din inaktivitet ved at sørge for en vis grad af bevægelse med blandt andet bevægelsesøvelser og regelmæssig ændring af din lejring, det vil sige ændret den måde du ligger i sengen.
Patienter, hvis tilstand tillader det, hjælper vi desuden med at komme op at sidde i en stol, anvende sengecykel samt anvende hjælpemidler til at stimulere sanserne.
Vi samarbejder med hospitalets fysio- og ergoterapeuter om bevægelse/mobilisering. Hospitalets portører hjælper med lejring samt mobilisering til stol. Hertil bruges ofte en lift, der sidder i loftet.
Har du spørgsmål til noget af det, du har oplevet, så kontakt os.
