Sådan hjælper du dit barn med at klare utrygge og smertefulde situationer

Når børn befinder sig i en uvant og utryg situation, vil de søge hjælp hos dig som forælder til at forstå, hvad der skal ske, og hvordan de skal klare situationen.

Følelser og tanker kan både øge og mindske smerteoplevelsen. Du kan være med til at påvirke dit barns smerteoplevelse med det, du siger og gør, og dette kan medvirke til at mindske ufrivillig fastholdelse af dit barn.

Vi har her samlet gode råd om, hvad du kan gøre og sige før, under og efter proceduren, for at hjælpe dit barn igennem en situation, som kan være utryg og gøre ondt. Husk at al smerte og ubehag både er en fysisk og en psykisk reaktion. De situationer som voksne finder harmløse, kan være skræmmende for børn.