• Spring navigation over
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • English
  • Adgang med Tegn
Aalborg Universitetshospital - I gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Afsnit og ambulatorier
    Afsnit og ambulatorier

    Alfabetisk oversigt over specialer på Aalborg Universitetshospital. Klik på et speciale for at se tilhørende afsnit. Bemærk, at de er placeret på en række forskellige adresser.

    • A-B
    • C-D
    • E-F
    • G-J
    • K-L
    • M-N
    • O-R
    • S-T
    • U-Å
    • Afdeling for Hud- og Kønssygdomme

    • Afdeling for Medicinsk Fysik

    • Afdeling for Molekylær Diagnostik

    • Afsnit for Børn og Unge med kræft og blodsygdomme

    • Afsnit for Familiebarsel

    • Akut Ambulatorium

    • Akut Modtageafsnit (AMA), Aalborg

    • Akut Modtageafsnit A (AMA-A), Aalborg

    • Akut og Traumecenter

    • Akut Sengeafsnit, Thisted

    • Akutmodtagelse (Skadestue), Thisted

    • Akutmodtagelse (Skadestue), Aalborg

    • Akutmodtagelse og Medicinsk Afdeling, Thisted

    • Akutstue for Gynækologi

    • Ambulatorium for Bevægeforstyrrelser

    • Ambulatorium for Børn og Unge

    • Ambulatorium for Børn og Unge, Thisted

    • Ambulatorium for Epilepsi

    • Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd

    • Ambulatorium for Hovedpine

    • Ambulatorium for Hud- og Kønssygdomme 9 Vest

    • Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi, Hobro

    • Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi, Aalborg

    • Ambulatorium for Medicinske mave- og tarmsygdomme

    • Ambulatorium for Nerve- og Muskelsygdomme, Ladegårdsgade

    • Ambulatorium for Nerve- og Muskelsygdomme, Reberbansgade

    • Ambulatorium for Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ambulatorium for Sklerose

    • Ambulatorium for Spasticitet

    • Ambulatorium for Subakut

    • Ambulatorium for Unge med Erhvervet Hjerneskade

    • Ambulatorium for Øre-, Næse-, Halskirurgi

    • Ambulatorium og Dagafsnit for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme

    • Anæstesi og Intensiv Afdeling, Thisted

    • Anæstesiafdeling

    • Anæstesiafsnit, Farsø

    • Anæstesiafsnit, Hobro

    • Anæstesiambulatorium, Thisted

    • Anæstesitilsyn, Syd

    • Apopleksi Dagafsnit

    • Apopleksiafsnit 6Ø

    • Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

    • Artroskopisk Center

    • Astma- og Allergiambulatorium

    • Astma- og Allergiambulatorium, Børn og Unge

    • Astmaskolen for Børn og Unge

    • Audiologisk Afsnit (Høreklinikken), Aalborg

    • Barselsafsnit

    • Barselsafsnit, Thisted

    • Barselshotel (Afsnit for Familiebarsel)

    • Bevægeforstyrrelser

    • Billeddiagnostisk Afsnit, Thisted

    • Blodbank

    • Blodbank, Hjørring

    • Blodbank, Hobro

    • Blodbank, Nykøbing Mors

    • Blodbank, Thisted

    • Blodbank, Aalborg

    • Børne- og Ungeafdelingen

    • Børnekardiologi

    • Center for Bugspytkirtelsygdomme

    • Center for Ernæring og Tarmsvigt (CET)

    • Center for Funktionelle Lidelser

    • Center for Kønsidentitet

    • Center for SLE og Vasculitis (Nyremedicin)

    • Center for Svimmelhed og Balance

    • Center for Tarmsvigt (CTS)

    • Center for Voldtægtsofre

    • Dagafsnit for Børn og Unge

    • Dagafsnit for Hjerte-Lungekirurgi og Karkirurgi

    • Dagafsnit for Hjerte-Lungekirurgi og Karkirurgi

    • Dagafsnit for Mave- og Tarmkirurgi

    • Dagkirurgisk Afsnit, Thisted

    • Demensenheden

    • Den Regionale Centralvisitation til Neurorehabilitering

    • Det Palliative Team, Thisted

    • Det Udgående Apopleksiteam

    • Diabetes Fodcenter

    • Diabetesambulatorium

    • Diabetesteam

    • Diagnostisk Center

    • Dialyseafsnit, Hjørring

    • Dialyseafsnit, Thisted

    • Dialyseafsnit, Aalborg

    • DVT-Ambulatorium

    • Døgnafsnit for Børn og Unge

    • Endokrinologisk Afdeling

    • Endokrinologisk Ambulatorium, Søndre Skovvej 3C

    • Endokrinologisk Ambulatorium, Søndre Skovvej 5

    • Endokrinologisk Dagafsnit

    • Endokrinologisk Sengeafsnit 8V

    • Endoskopiafsnit, Hobro

    • Epilepsi

    • Faldklinik

    • Familieambulatorium

    • Fertilitetsenhed

    • Fibroseambulatorium

    • Forløbskoordinatorer

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Farsø

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Hobro

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Nord

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Syd

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Thisted

    • Fødegang, Thisted

    • Fødemodtagelse og Fødegang, Aalborg

    • Gastroenterologisk Afdeling

    • Geriatrisk Afdeling

    • Geriatrisk Ambulatorium

    • Geriatrisk Sengeafsnit

    • Gynækologisk Akutstue

    • Gynækologisk Ambulatorium

    • Gynækologisk Ambulatorium, Thisted

    • Gynækologisk Dagafsnit

    • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Thisted

    • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg

    • Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling

    • Hjerte-Lungekirurgisk Ambulatorium

    • Hjerte-Lungekirurgisk Operationsafsnit

    • Hjerte-Lungekirurgisk Sengeafsnit T

    • Hjertemedicinsk Ambulatorium, Thisted

    • Hjertemedicinsk Dagafsnit

    • Hjertemedicinsk Sengeafsnit S2

    • Hofte- og Knæambulatorium, Farsø

    • Hovedpine

    • Hæmatologisk Afdeling

    • Hæmatologisk Ambulatorium

    • Hæmatologisk Daghospital

    • Hæmatologisk Sengeafsnit 7 Vest

    • Hæmodialyse derhjemme

    • Hæmodialyse derhjemme

    • Høreklinikken, Frederikshavn

    • Høreklinikken, Hjørring

    • Høreklinikken, Hobro

    • Høreklinikken, Thisted

    • Høreklinikken, Aalborg (Audiologisk Afsnit)

    • Håndkirurgisk Afsnit, Frederikshavn

    • Håndkirurgisk Ambulatorium, Farsø

    • IBD-skolen

    • Infektionshygiejnen

    • Infektionsmedicinsk Afdeling

    • Infektionsmedicinsk Ambulatorium

    • Infektionsmedicinsk Dagafsnit

    • Inkontinensklinikken

    • Intensiv Afsnit, Nord (103)

    • Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Thisted

    • Intensivafdeling, Aalborg

    • Intensivt Afsnit R

    • Intermediært Afsnit

    • Jordemodercenter Thisted

    • Kardiologisk Afdeling

    • Kardiologisk Ambulatorium

    • Kardiologisk Ambulatorium, Hobro

    • Kardiologisk Sengeafsnit S1

    • Karkirurgisk Afdeling

    • Karkirurgisk Ambulatorium

    • Karkirurgisk Operationsafsnit

    • Karkirurgisk Sengeafsnit V

    • Karkirurgisk Venesårsambulatorium

    • Kirurgisk Afdeling, Thisted

    • Kirurgisk Ambulatorium, Thisted

    • Kirurgisk Dagafsnit, Hobro

    • Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne

    • Klinisk Biokemi (Blodprøvetagning)

    • Klinisk Biokemisk Afsnit, Thisted

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Afsnit Nord

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Farsø

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Hobro

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Medicinerhuset

    • Klinisk Genetisk Afdeling

    • Klinisk Immunologisk Afdeling

    • Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

    • Klinisk Mikrobiologisk Afsnit

    • Klinisk Neurofysiologisk Afsnit

    • Koagulationsenheden

    • KOL-ambulatorium

    • Krop og Kræft

    • Kæbekirurgisk Afdeling

    • Kæbekirurgisk Ambulatorium

    • Lipidambulatorium

    • Liquordynamisk Laboratorium

    • Lungemedicinsk Afdeling

    • Lungemedicinsk Ambulatorium

    • Lungemedicinsk Dagafsnit

    • Lungemedicinsk Sengeafsnit 6 Vest

    • Lungeudredningsklinik, Hobro

    • Lægevagten

    • Mammakirurgisk Ambulatorium

    • Mammografiscreening, Nord

    • Mammografiscreening, Thisted

    • Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling

    • Medicinsk Afdeling, Farsø

    • Medicinsk Afdeling, Hobro

    • Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom, 5. etage (M1)

    • Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom, stueetagen (AMA)

    • Medicinsk Ambulatorium, Hobro

    • Medicinsk Ambulatorium, Thisted

    • Medicinsk Dagafsnit

    • Medicinsk Daghospital, Hobro

    • Medicinsk Daghospital, Thisted

    • Medicinsk og Kirurgisk Sengeafsnit MO3, Thisted

    • Medicinsk Sengeafsnit M5, Thisted

    • Modtagelsen for Børn og Unge

    • Narkosetilsyn, Nord

    • Neonatalafsnit 12-13

    • Neonatalambulatorium

    • Nerve- og Muskelsygdomme

    • Nerve- og Muskelsygdomme

    • Neurokirurgisk Afdeling

    • Neurokirurgisk Ambulatorium

    • Neurologisk Afdeling

    • Neurologisk Ambulatorium, Ladegårdsgade

    • Neurologisk Ambulatorium, Reberbansgade

    • Neurologisk Dagafsnit

    • Neurologisk Sengeafsnit 106

    • Neuropsykologerne

    • Neuropædiatrisk Team

    • Neurovaskulært Ambulatorium

    • NOTIA

    • Nuklearmedicinsk Afdeling

    • Nyremedicinsk Afdeling

    • Nyremedicinsk Ambulatorium

    • Nyremedicinsk Daghospital

    • Nyremedicinsk Sengeafsnit 8 Øst

    • Nyreskole

    • Onkologisk Afdeling

    • Onkologisk Akutfunktion

    • Onkologisk Dagafsnit, 3. etage

    • Onkologisk Dagafsnit, Pavillonen

    • Onkologisk Sengeafsnit D1

    • Onkologisk Sengeafsnit D3

    • Operationsafsnit (Plastik- og Mammakirurgi)

    • Operationsafsnit for Mave- og Tarmkirurgi, Aalborg

    • Operationsafsnit for Neurokirurgi

    • Operationsafsnit for Ortopædkirurgi, Farsø

    • Operationsafsnit for Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Operationsafsnit for Ortopædkirurgi, Aalborg

    • Operationsafsnit for Øjenområdet

    • Operationsafsnit for Øre-, Næse-, Halskirurgi

    • Operationsafsnit Nord

    • Operationsafsnit, Hobro

    • Operationsafsnit, Thisted

    • Opvågning Nord

    • Opvågning Syd

    • Opvågning, Farsø

    • Opvågning, Hobro

    • Opvågning, Thisted

    • Ortopædkirurgi, Farsø

    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Ortopædkirurgi, Thisted

    • Ortopædkirurgi, Aalborg

    • Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Aalborg

    • Ortopædkirurgisk Dagafsnit O5

    • Ortopædkirurgisk Dagafsnit, Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 109, Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O4

    • Ortopædkirurgiske afdelinger

    • Osteoporoseklinikken

    • Osteoporoseklinikken, Thisted

    • Palliativt Team for Børn og Unge

    • Patienthotellet

    • Patologiafdelingen

    • P-dialyse Ambulatorium

    • Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling

    • Plastik- og Mammakirurgisk Dagafsnit

    • Plastikkirurgisk Ambulatorium

    • Plastikkirurgisk Sengeafsnit

    • Radiologisk Afdeling

    • Radiologisk Afsnit, Farsø

    • Radiologisk Afsnit, Syd

    • Regionstandplejen

    • Reumatologisk Afdeling

    • Reumatologisk Ambulatorium

    • Reumatologisk Sengeafsnit 8 Øst

    • Rygambulatorium

    • Røntgen og Ultralyd, Hobro

    • Røntgen, Medicinerhuset

    • Røntgenafsnit, Nord

    • Sammedagskirurgisk Afsnit O6

    • Sarkoidose- og Bronkieekstasiambulatorium

    • Sengeafsnit 7Ø

    • Sengeafsnit 9Ø

    • Sengeafsnit A1, Aalborg

    • Sengeafsnit A2, Aalborg

    • Sengeafsnit for Gynækologi og Graviditet

    • Sengeafsnit for Ortopædkirurgi (OK3), Frederikshavn

    • Sengeafsnit for Rehabilitering (M3)

    • Sengeafsnit NHH, Kæbekirurgi

    • Sengeafsnit NHH, Neurokirurgi

    • Sengeafsnit NHH, Øjenkirurgi

    • Sengeafsnit NHH, Øre-, Næse- og Halskirurgi

    • Sengeafsnit O1, Aalborg

    • Sengeafsnit O2, Aalborg

    • Sexologisk Center

    • Skadeklinikken, Farsø

    • Skaderøntgen, Syd

    • Skadestuen i Aalborg (Akutmodtagelsen)

    • Sklerose

    • Skulder- og Albueambulatorium, Farsø

    • Socialmedicinsk Enhed

    • Spasticitet

    • Sterilcentralen

    • Stråleterapien

    • Subakut

    • Svangreambulatorium, Thisted

    • Søvncenter Nord

    • Sårambulatorium for Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Team for Lindrende Behandling

    • Team og Sengeafsnit for Lindrende Behandling, Farsø

    • TIA

    • Trombosecenter Aalborg

    • Tuberkuloseambulatorium

    • Tværfagligt Smertecenter

    • Tværfagligt Smertecenter, Thisted

    • Tværfagligt Smertecenter, Aalborg

    • Urologisk Afdeling

    • Urologisk Akut Modtageafsnit

    • Urologisk Ambulatorium, Thisted

    • Urologisk Ambulatorium, Aalborg

    • Urologisk Dagafsnit

    • Urologisk Operationsafsnit

    • Urologisk Sengeafsnit

    • Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter

    • Videnscenter for Børn og Unge med overvægt

    • Videnscenter for Børn og Unge med urininkontinens

    • Øjenafdelingen

    • Øjenambulatorium

    • Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling

    • Aalborg Jordemodercenter

    • Aalborg Traumecenter

    Se afsnit og ambulatorier på vores forskellige lokaliteter:

    Aalborg, Syd

    Aalborg, Nord

    Thisted

    Farsø

    Hobro

    Se komplet liste

  • Undersøgelse og behandling
    Undersøgelse og behandling

    Undersøgelse og behandling

    Her finder du informationer om undersøgelser og behandlinger på Aalborg Universitetshospital.
    • Akutområdet, Aalborg

    • Akutområdet, Thisted

    • Anæstesi og Intensiv, Thisted

    • Anæstesi, Aalborg

    • Arvelige Sygdomme (Klinisk Genetik)

    • Billeddiagnostik (Radiologi)

    • Blodsygdomme (Hæmatologi)

    • Børn og Unge (Pædiatri)

    • Fysio- og Ergoterapi

    • Gigt- og Rygmedicin (Reumatologi)

    • Gynækologi, Graviditet og Fødsel (Gynækologi-Obstetrik), Aalborg

    • Gynækologi, Graviditet og Fødsel (Gynækologi og Obstetrik), Thisted

    • Hjertemedicin (Kardiologi)

    • Hjerte-Lungekirurgi (Thoraxkirurgi)

    • Hormon- og Stofskiftesygdomme (Endokrinologi)

    • Hud- og kønssygdomme

    • Infektionshygiejne

    • Infektionsmedicin

    • Intensivområdet, Aalborg

    • Karkirurgi

    • Kirurgi (Thisted)

    • Klinisk Biokemi

    • Klinisk Immunologi

    • Klinisk Mikrobiologi

    • Kræftbehandling (Onkologi)

    • Kæbekirurgi

    • Lungemedicin

    • Mave-Tarm kirurgi

    • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Gastroenterologi og Hepatologi)

    • Medicinske sygdomme, Farsø

    • Medicinske sygdomme, Hobro

    • Medicinske sygdomme, Thisted

    • Neurokirurgi

    • Neurologi

    • Nuklearmedicin

    • Nyremedicin (Nefrologi)

    • Nyre- og Urinvejskirurgi (Urologi)

    • Ortopædkirurgi, Aalborg

    • Ortopædkirurgi, Farsø

    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Ortopædkirurgi, Thisted

    • Patologi

    • Plastik- og Brystkirurgi (Plastik- og Mammakirurgi)

    • Sexologi

    • Smertelindring

    • Socialmedicin

    • Ældremedicin (Geriatri)

    • Øjensygdomme

    • Øre-, Næse- Halssygdomme

  • Praktisk information
    Praktisk information
    Her finder du en række praktiske informationer for Aalborg Universitetshospital.
    • Information om coronavirus

    • Køb af mad og drikke på hospitalet

    • Udlevering af medicin

    • Ernæring

    • Rygning på hospitalet

    • Patientskoler

    • Ressourcepersoner på hospitalet

    • Patient- og pårørendepanel

    • Udlån og aflevering af hjælpemidler

    • Sund Info

    • Find vej og parkering

    • Dine rettigheder som patient

    • Samtale med hospitalet via video

    • Kapeltjenesten

  • For sundhedsfaglige
    For sundhedsfaglige

    For sundhedsfaglige

    Her finder du en række informationer som er relevante for forskellige grupper af sundhedsfaglige.

    • Arrangementer

    • Det nære sundhedsvæsen

    • Nordjyllands Gensekventerings Center (NGSC)

    • Innovation

    • Kvalitet

    • Klinisk Etisk Komite

    • Lægeboliger - Thisted

    • Medicinsk Bibliotek

    • Patientsikkerhed

    • Steno Diabetes Center

    • Sund Info

    • Uddannelse og rekruttering

    Uddannelse og rekruttering

    Aalborg Universitetshospital giver uddannelse i samtlige sundhedsfaglige spor. Dette og kompetenceudvikling er en grundlæggende forudsætning for, at hospitalet kan rekruttere og varetage sine opgaver.

    • Lægers Uddannelsesforum (LUF)
    • NordSim
    • Job og uddannelse hos os
    • For nyansatte
  • Forskning
    Forskning på Aalborg Universitetshospital

    A.8. Oversigtsliste

    Forskning på Aalborg Universitetshospital er lokaliseret inden for de enkelte specialer samt i tværgående centre. Læs mere under "Forskningsområder".
    • Nyheder

    • Forskningsområder

    • Få støtte til din forskning

    • Strategi og tal

    • Kontakt

    • Forskningens Hus

    • Forsøgsdeltager

    Fokus på forskning

    På Aalborg Universitetshospital er forskning en del af vores hverdag og noget, som er tæt forbundet med det kliniske arbejde. Vores aktive og inspirerende forskningsmiljøer skaber hver dag ny og opsigtsvækkende viden. Viden som kan gøre en forskel på hospitalsafdelinger verden over.

  • Afsnit og ambulatorier
    • Afsnit og ambulatorier fordelt på adresser
    • Lægevagten
    • Afdeling for Hud- og Kønssygdomme
    • Afdeling for Molekylær Diagnostik
    • Akut og Traumecenter
    • Akutmodtagelse og Medicinsk Afdeling, Thisted
    • Anæstesi og Intensiv Afdeling, Thisted
    • Anæstesiafdeling
    • Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
    • Blodbank
    • Børne- og Ungeafdelingen
    • Endokrinologisk Afdeling
    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen
    • Gastroenterologisk Afdeling
    • Geriatrisk Afdeling
    • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg
    • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Thisted
      • Afsnit
        • Fødegang, Thisted
          • Find vej og transport
          • Alt det praktiske
          • Informationsmateriale
            • Gravidtet og fødsel
          • Om Fødegangen
          • Kontakt
        • Svangreambulatorium, Thisted
        • Barselsafsnit, Thisted
        • Jordemodercenter Thisted
        • Gynækologisk Ambulatorium, Thisted
      • Afdelingsledelsen
      • Kontakt
      • Vigtig information til gravide om corona
    • Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling
    • Hæmatologisk Afdeling
    • Infektionsmedicinsk Afdeling
    • Intensivafdeling, Aalborg
    • Kardiologisk Afdeling
    • Karkirurgisk Afdeling
    • Kirurgisk Afdeling, Thisted
    • Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne
    • Klinisk Biokemi (Blodprøvetagning)
    • Klinisk Genetisk Afdeling
    • Klinisk Immunologisk Afdeling
    • Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
    • Kæbekirurgisk Afdeling
    • Lungemedicinsk Afdeling
    • Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
    • Medicinsk Afdeling, Farsø
    • Medicinsk Afdeling, Hobro
    • Neurokirurgisk Afdeling
    • Neurologisk Afdeling
    • Nuklearmedicinsk Afdeling
    • Nyremedicinsk Afdeling
    • Onkologisk Afdeling
    • Ortopædkirurgiske afdelinger
    • Patienthotellet
    • Patologiafdelingen
    • Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling
    • Radiologisk Afdeling
    • Reumatologisk Afdeling
    • Sexologisk Center
    • Socialmedicinsk Enhed
    • Tværfagligt Smertecenter
    • Urologisk Afdeling
    • Øjenafdelingen
    • Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling
  • Undersøgelse og behandling
  • Praktisk information
  • For sundhedsfaglige
  • Forskning
  • Oversigtskort-og-parkering
  • Selvbetjening
  • Dine-rettigheder-som-patient
  • Fortæl os om din oplevelse
  • Om Aalborg Universitetshospital
  • Kvalitet
  • Frivillige
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • English
  • Adgang med Tegn
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Aalborg Universitetshospital - I gode hænder

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og ambulatorier
  3. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Thisted
  4. Afsnit
  5. Fødegang, Thisted
  6. Informationsmateriale
  7. Fødslen
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Fødegang, Thisted

Fødegang, Thisted

  • Find vej og transport
  • Alt det praktiske
  • Informationsmateriale
    • Fødslen
  • Om Fødegangen
  • Kontakt

Fødslen

Indholdsfortegnelse

Hvornår er fødslen i gang?
Hvornår er du i fødsel?
Vandafgang
Skal du lægge dig ned, når vandet går?
Hvad skal du være opmærksom på derhjemme?
Veer
Mens i venter
Hvordan kommer I på Fødegangen?
Situationer, hvor det kan være nødvendigt med en ambulance
På fødegangen
Udvidelsesperioden
Til dig, der skal være med
Smertelindring
Naturlig smertelindring
Medicinsk smertelindring
Presseveer
Moderkagen
Fødsel i vand
Bristninger
Når fødslen ikke går helt af sig selv
Ve-stimulation
Prikke hul på fosterhinderne (hindepunktur)
Ve-stimulerende drop
Klip i mellemkødet (episiotomi)
Sugekop (vacuum extractor)
Akut kejsersnit
Kontakt og mere viden

I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Regionshospital Nordjylland, Hjørring og Thisted). I boksen til højre kan du se, hvilke emner du kan læse om i pjecen.

Hvornår er fødslen i gang?

Allerede da du i forbindelse med din graviditet var hos din egen læge første gang, fik du en terminsdato. Sandsynligheden for, at du føder lige på dagen, er meget lille. Du føder ”til tiden” fra 3 uger før til 2 uger efter termin. Mange gravide går over tiden, og for førstegangsfødende er det over halvdelen.

I de sidste dage/uger inden fødslen vil nogle kvinder opleve, at plukkeveerne bliver mere intense. Når du har en plukkeve, føles maven hård og spændt. Plukkeveerne kommer hyppigere, og de kan gøre lidt ondt. Her kan det hjælpe at stå stille og trække vejret dybt og roligt nogle gange. Plukkeveerne kan også føles som jag i skeden. De plukkeveer, du har sidst i graviditeten, hjælper barnet med at stille sig rigtigt i bækkenet. De modner også livmoderhalsen og livmodermunden, så den er parat til at give efter og åbne sig, når de rigtige veer starter. Du kan med fordel bruge plukkeveerne til at øve dig i den dybe vejrtrækning:

  • Træk vejret ind gennem næsen, dybt ned i maven.
  • Pust roligt ud gennem munden.
  • Husk at slappe af under udåndingen.
  • Den dybe vejrtrækning er god, når du får de rigtige veer.

Få svar på dine spørgsmål om fødslen

I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen:

  • Hvornår er fødslen i gang?
  • Hvornår er du i fødsel?
  • Skal du lægge dig, når vandet går?
  • Veer
  • Mens I venter
  • På fødeafdelingen
  • Smertelindring
  • Presseveer
  • Moderkagen
  • Fødsel i vand
  • Bristninger
  • Når fødslen ikke går helt af sig selv
  • Akut kejsersnit.


Når livmodermunden begynder at åbne sig, brister nogle små blodkar, og der kan komme lidt slimet blødning. Denne blødning kan være frisk-lyserød eller gammel-brunlig. Dette kaldes tegnblødning og betyder, at fødslen nærmer sig. Man kan dog ikke sige nøjagtigt, hvornår fødslen vil begynde. Hvis du bløder mere, end det der svarer til en menstruation, eller hvis du har smerter, skal du henvende dig på Fødegangen.

Nogle kvinder får diarré i dagene op til fødslen. Det er kroppens måde at sørge for, at tarmen ikke er fyldt eller forstoppet, når barnet skal passere ned gennem fødselsvejen.

Til toppen

Hvornår er du i fødsel?

Din fødsel kan begynde på 2 måder – enten med at du får vandafgang eller med veer.

Til toppen

Vandafgang

Når vandet går, skal du altid ringe til Fødegangen. Jordemoderen vil så stille dig nogle spørgsmål:

  • Er fostervandet gået i en skylle, eller siver det?
  • Hvilken farve har fostervandet?
  • Hvilken vej vender barnet – og står hovedet fast?
  • Er det første gang, du skal føde?
  • Hvilken dato har du termin?
  • Hvordan har din graviditet været?
  • Har du mærket, at barnet bevæger sig?
  • Bløder du?

Nogle gange kommer vandet i en stor skylle, og det vil sædvanligvis være klart. Andre gange kan fostervandet sive lige så stille, og du kan være i tvivl, om det er fostervand, urin eller meget tyndt udflåd. Hvis jordemoderen skønner, at fostervandet er gået, vil du blive inviteret ind på Fødegangen. Her vil jordemoderen føle på din mave, undersøge dig indvendigt (vaginal eksploration), tjekke barnets tilstand ved at køre en hjertelydskurve, også kaldet en CTG-strimmel, samt måle din temperatur. Vores primære anbefaling er at få sat fødslen sat i gang i løbet af 1 til 4 timer. Men hvis alt er, som det skal være, kan du også vælge at tage hjem og afvente veer. Jordemoderen vil aftale med dig, hvor lang tid du kan blive hjemme, og hvad du skal være opmærksom på. Får du ikke spontane veer, anbefaler vi, at fødslen bliver sat i gang.

Til toppen

Skal du lægge dig ned, når vandet går?

Du skal ikke lægge dig ned, når vandet går. Kun i følgende specielle situationer skal du lægge dig ned:

  • Hvis barnet ikke har hovedet nedad (fx hvis det har numsen nedad, eller hvis barnet ligger på skrå eller på tværs)
  • Hvis vandet går før fulde 34 uger
  • Hvis vi ved en undersøgelse på sygehuset har konstateret, at moderkagen ligger helt eller delvist foran livmodermunden.
Til toppen

Hvad skal du være opmærksom på derhjemme?

Når fostervandet er gået, er der en let øget risiko for infektion hos dig og barnet og for, at fostervandets farve ændrer sig.

Når du er derhjemme, skal du derfor være opmærksom på:

  • om du får feber (over 38 grader målt i endetarmen). Du skal måle temperaturen 6 gange i døgnet
  • om fostervandet ændrer farve.

Hvis det sker, skal du ringe til Fødegangen. Begynder du at få veer, skal du forholde dig på samme måde, som hvis fødslen var begyndt med veer. Mens du er hjemme, er det vigtigt, at du får hvilet og sovet, så du er veludhvilet, når veerne begynder. Læs eventuelt pjecen ”Hvis du får vandafgang”.

Til toppen

Veer

De fleste fødsler begynder med veer. Når du får veer, sker der en række sammentrækninger af livmoderen, og det er det, der kaldes veer. Det er veernes opgave at få barnet til at trænge ned i bækkenet og at afkorte din livmoderhals og åbne livmodermunden. Før fødslen er livmoderhalsen cirka 3-4 cm lang, og livmodermunden er lukket.

Ikke alle oplever veer ens. Nogle føler en smerte i lænden, andre har smerter fortil over skambenet, og atter andre kan føle, det trækker ned i benene. De første veer minder om menstruationssmerter og er ofte uregelmæssige. De kan komme med meget forskellige intervaller og have forskellig varighed.

Begynder de første veer om dagen, kan du stille og roligt gøre dig klar til at tage på sygehuset, men du skal også prøve at få hvilet. Det kan være hårdt arbejde at have veer. Får du de første veer om aftenen eller natten, anbefaler vi, at du forsøger at få noget hvile eller søvn, så du ikke bliver alt for træt til selve fødslen.

Det er vores erfaring, at kvinder, der kommer på Fødegangen tidligt i fødslen, hyppigere får et ve-stimulerende drop. Det kan derfor være en fordel at blive hjemme, så længe du er tryg ved det. Det kan være sværere at slappe af og finde ro på en fødeafdeling, og derved opstår der lettere utålmodighed hos alle parter.

Er det første gang, du skal føde, skal du henvende dig på Fødegangen, når der er 4-5 minutter mellem veerne, og de er taget til i både styrke og længde. En god ve i den periode, hvor du udvider dig, kommer med 3-4 minutters interval og varer mindst 60 sekunder.

Har du født tidligere, kan det nogle gange være svært at finde ud af, hvornår du skal henvende dig på sygehuset. Vi anbefaler, at du ringer, når der er 5-7 minutter mellem veerne. Hvis din første fødsel gik meget hurtigt, så tal med din konsultationsjordemoder om, hvornår du skal komme ind.

Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor hurtigt veerne bliver regelmæssige i både styrke og varighed. Nogle kvinder vil opleve, at de i en periode har regelmæssige, gode veer, men at veerne så for en tid hører op. Det er helt normalt. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Fødegangen, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Til toppen

Mens i venter

Både mens du er hjemme, og når du kommer på Fødegangen, er det vigtigt, du slapper godt af. Når du er afslappet under veerne, giver du veerne mulighed for at arbejde optimalt, og de vil føles mindre smertefulde. Er du derimod anspændt, vil kroppen frigøre adrenalin, der virker hæmmende på det hormon (oxytocin), der får livmoderen til at lave veerne.

Til toppen

Hvordan kommer I på Fødegangen?

Er der tale om en normal fødsel, hvor du har fået veer, eller hvor vandet er gået, skal I selv køre i egen bil eller tage en taxa. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med en ambulance. Det afgør jordemoderen, som hvis nødvendigt også bestiller ambulancen.

Til toppen

Situationer, hvor det kan være nødvendigt med en ambulance

  • Du har pressetrang, og fødslen er meget tæt på.
  • Du har kraftig blødning.
  • Vandet går før fulde 34 uger.
  • Vandet går, og der er tale om underkropsstilling.
  • Vandet går, og barnet ligger i tvær- eller skråleje.
  • Vandet går, og moderkagen ligger foran livmodermunden.

Til toppen

På fødegangen

Når du er blevet indlagt til fødsel, vil du få tilknyttet en jordemoder, der vil tage sig af dig og din familie. Der kan forekomme jordemoderskift under fødslen på grund af vagtskifte eller travlhed på Fødegangen.

Til toppen

Udvidelsesperioden

Som fødslen skrider frem, vil veerne blive mere og mere regelmæssige, og varigheden bliver mere konstant. Nogle kvinder har det bedst med at bevæge sig rundt, sidde på en stor bold eller ligge hen over en seng, når de har ondt. Andre vil helst finde en god hvilestilling i sengen, hvor det er muligt for partneren at give massage. Atter andre synes, det er rart at benytte en bruser eller ligge i badekarret for at lindre smerten fra veerne.

Når man hører beretninger om fødsler, hører man ofte om, hvor forfærdeligt ondt det gør. Vesmerterne er ikke konstante – der er pause mellem veerne, hvor du kan få lidt hvile. Hvis du samtidig kan opleve smerten som en positiv smerte, som du får noget ud af, så er det medvirkende til, at det gør mindre ondt. Prøv at se det som en stor udfordring, og prøv om du kan fokusere på den fantastiske proces, du gennemgår.

Til toppen

Til dig, der skal være med

Du vil måske opleve, at du bliver utrolig overvældet af de kræfter, der udspilles foran dig. Du vil måske også opleve, at du indimellem føler dig hjælpeløs – hvad kan du gøre for at hjælpe? Din kone/kæreste er måske indadvendt og koncentreret og bliver irriteret over snak og uro. Det, du troede, du kunne hjælpe med, såsom at støtte lænden eller tørre panden med en fugtig klud, er måske ikke det, hun ønsker sig nu.

Dog er der en ting, du kan være sikker på. Din blotte tilstedeværelse er medvirkende til at give din kone/kæreste tryghed, og dermed er du med til at lindre hendes smerter.

Til toppen

Smertelindring

De fleste kvinder synes, at det gør meget ondt at føde. Kvinder har forskellig smertetærskel og kropsfornemmelse, og derfor hører du sikkert mange forskellige fødselsbeskrivelser. Nogle kvinder oplever intense smerter i fødselsforløbet, og der findes forskellige midler, der kan lindre smerterne.

Til toppen

Naturlig smertelindring

Støtte og vejledning i vejrtrækning, massage, varmepude, brusebad, badekar, bevægelse, akupunktur, tens og steriltvandspapler.

Til toppen

Medicinsk smertelindring

Cocktail, morfin, lattergas, epiduralblokade, pudendusblokade og lokalbedøvelse.

Din jordemoder kan oplyse dig om, hvilke muligheder du har for smertelindring. Se også pjecen ”Smertelindring under fødslen”.

Til toppen

Presseveer

Når livmodermunden har åbnet sig 10 cm, og barnets hoved står på bækkenbunden, er du nået frem til presseperioden. Du kan nu gøre noget ved selv at være aktiv. De fleste kvinder oplever presseperioden som langt mindre smertefuld end udvidelsesperioden.

Pressetrangen føles som en pludselig fornemmelse af at skulle af med afføring. Jordemoderen vil hjælpe dig til at finde en god fødestilling, hvor du både kan finde hvile i pauserne og arbejde aktivt, når veerne kommer. De fleste kvinder oplever, at det spænder utrolig meget, lige når barnets hoved glider ud af skedeåbningen. Her vil jordemoderen med sine hænder støtte mellemkødet for at undgå større rifter, ligesom hun hjælper til med at lirke barnets hoved ud af skedeåbningen af samme årsag.

I hele presseperioden vil jordemoderen lytte til barnets hjertelyd mellem hver ve.

Til toppen

Moderkagen

Efter barnet er født, går der som regel mellem 5 og 15 minutter, så vil din livmoder trække sig sammen, og moderkagen vil løsne sig. Det vil føles som at føde en stor varm klump, og det kan spænde lidt, lige idet moderkagen glider ud af skeden. Jordemoderen vil mærke dig udvendigt på maven flere gange i denne periode.

Til toppen

Fødsel i vand

På alle fødestederne i Region Nordjylland har du mulighed for at føde i vand. Forløber din fødsel helt uden problemer, kan du føde i vand. Det varme vand virker afslappende og behageligt, og derfor anvendes det ofte til smertelindring. En del kvinder ønsker også at føde i vandet, da det giver god bevægelsesfrihed.

Til toppen

Bristninger

Omkring halvdelen af alle kvinder får en bristning i forbindelse med fødslen. Nogle bristninger er så små, at vi helt undlader at sy dem. Inden jordemoderen eller lægen begynder at sy, vil de lægge en lokalbedøvelse. Den tråd, vi anvender til at sy med, vil forsvinde af sig selv. Der kan gå nogle uger, inden tråden er helt opløst. Bristningen heler hurtigt, og normalt har man ikke gener efter bristninger.

Til toppen

Når fødslen ikke går helt af sig selv

Til toppen

Ve-stimulation

Det er ikke altid, at veerne arbejder lige effektivt. De kan føles hyppige og smertefulde nok, men effekten er ikke, som man kunne ønske. Når fødslen ikke går helt af sig selv, kan vi stimulere veerne til at arbejde bedre ved at prikke hul på fosterhinderne eller ved at give dig et ve-stimulerende drop.

Til toppen

Prikke hul på fosterhinderne (hindepunktur)

Denne metode kan anvendes, når livmoderhalsen er afkortet, og livmodermunden har åbnet sig nogle centimeter. Med et plastikinstrument, som ligner en hæklenål, prikker jordemoderen forsigtigt hul på fosterhinderne. Der er ingen nerver i fosterhinderne, og det gør derfor ikke ondt på hverken dig eller barnet. Når noget af fostervandet løber ud, ændres trykket inde i livmoderen. Det medfører, at livmoderen provokeres til at lave veer. Har du ikke fået effektive veer i løbet af 1-2 timer, hjælper vi til med et ve-stimulerende drop.

Til toppen

Ve-stimulerende drop

Et ve-stimulerende drop (S-drop, syntocinondrop) anvendes, når dine egne veer ikke er effektive nok. Det ve-stimulerende drop består af saltvand tilsat et kunstigt fremstillet hormon, der ligner det hormon, kroppen selv producerer for at lave veer (oxytocin). Hormonet får din livmoder til at trække sig sammen, altså lave veer. I Region Nordjylland får cirka 25 % ve-stimulerende drop, hyppigere ved førstegangsfødende end flergangsfødende.

Til toppen

Klip i mellemkødet (episiotomi)

Hvis barnet er tæt på at blive født, men det skønnes nødvendigt, at det skal gå hurtigt på grund af påvirket hjertelyd, kan man hjælpe ved at lægge et klip i mellemkødet. Det gør fødselsåbningen større og hjælper til hurtigere fødsel. Vi lægger klippet i mellemkødet, skråt ud fra skeden. Klippet er 3-4 cm langt. Klippet lægges først, når mellemkødet er spilet helt ud, og de fleste kvinder mærker det ikke. I Region Nordjylland får omkring 5 % lagt et klip i mellemkødet.

Til toppen

Sugekop (vacuum extractor)

Ikke alle fødsler forløber helt ukompliceret. Barnets hjertelyd kan blive påvirket, du kan blive træt og ikke have flere kræfter til at presse, eller veerne kan være utilstrækkelige. En måde, hvorpå vi kan hjælpe dig og dit barn det sidste stykke, er ved at anlægge en sugekop. Der findes 2 typer, en blød plastiksugekop og en hård metalsugekop. Hvilken type, vi anvender, afhænger af, hvor langt du er i presseperioden. Ved at danne et undertryk suger koppen sig fast på barnets hoved. Lægen kan nu trække i sugekoppen, samtidig med at du presser. På den måde kan vi få fødslen afsluttet.

Efter fødslen vil man kunne se en ’fødselssvulst’ (et blåt hævet område) på barnets hoved. Nogle børn får små væskefyldte blærer eller mindre sår, hvor sugekoppen har siddet. Det vil hurtigt hele. Nogle børn kan efterfølgende få hovedpine. Er det tilfældet, vil vi give lidt smertestillende medicin.

Cirka 10 % af alle kvinder i Region Nordjylland bliver hjulpet med en sugekop.

Til toppen

Akut kejsersnit

Under fødslen kan der opstå komplikationer hos enten dig eller barnet, der gør det nødvendigt at foretage et akut kejsersnit. Som hovedregel gør vi det i lokalbedøvelse, men det kan være nødvendigt at anlægge fuld bedøvelse.

Skal du i fuld bedøvelse, lægger vi dig først til at sove, når alle på operationsstuen er klar til at gå i gang. Narkosen kan påvirke barnet, hvis den varer for længe. I de første dage efter kejsersnittet vil du have ondt i såret. Du vil få tilbudt smertestillende medicin efter behov. Det er vigtigt, at du kommer så meget ud af sengen som muligt. Cirka 10 % af alle fødende får akut kejsersnit.

Til toppen

Kontakt og mere viden

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. På vores hjemmeside har vi samlet henvisninger til de pjecer, du får brug for i forbindelse med dit forløb her i afdelingen. Du finder dem på følgende Link:rn.dk/info-til-gravide-thisted.

Til toppen

Kontakt

Fødegangen, Thisted

Aalborg Universitetshospital, Thisted

Højtoftevej 2
7700 Thisted
Fødegangen, Thisted
Mellemfløjen
Se alle kontaktoplysninger

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og ambulatorier
  3. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Thisted
  4. Afsnit
  5. Fødegang, Thisted
  6. Informationsmateriale
  7. Fødslen

Oversigtskort og parkering

  • Aalborg Universitetshospital, Syd
  • Aalborg Universitetshospital, Nord
  • Aalborg Universitetshospital, Farsø
  • Aalborg Universitetshospital, Hobro
  • Aalborg Universitetshospital, Thisted

Selvbetjening

  • Book tid til blodprøvetagning og EKG
  • Læs med i din sundhedsjournal
  • NemSMS

Dine rettigheder som patient

  • Frit sygehusvalg
  • Patientbefordring - kørsel til og fra hospital
  • Samtykke og information
  • Aktindsigt
  • Erstatning
  • Klage

Fortæl os om din oplevelse

  • Åben telefon
  • Patienternes pris
  • Ønsker du at klage?

Om Aalborg Universitetshospital

  • Film om Aalborg Universitetshospital
  • Hospitalsledelsen
  • Specialer
  • Serviceafdelinger
  • Administrationen
  • Mission og vision
  • Find en ekspert
  • Presserum
  • Nøgletal
  • Klima
  • Historisk overblik
  • Tilsynsrapporter
  • Om hjemmesiden

Kvalitet

  • Patientsikkerhed
  • Link til PRI

Frivillige

  • Frivillige i Aalborg
  • Frivillige i Thisted

Find os på

LinkedIn ikonTwitter ikon

Tilgængelighedserklæring

    Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22 | 9000 Aalborg | Tlf: 97 66 00 00 | Flere kontaktoplysninger

    Skriv til os med sikker Digital Post via borger.dk (login med MitID)

    Andre adresser

    Aalborg Universitetshospital, Nord
    Reberbansgade
    9000 Aalborg
    Tlf. Informationen
    97 66 00 00

    Aalborg Universitetshospital, Hobro
    Stolbjergvej 8
    9500 Hobro
    Tlf.Informationen
    97 65 20 00

    Aalborg Universitetshospital, Farsø
    Højgårdsvej 11
    9640 Farsø
    Tlf. Informationen
    97 65 30 00

     

    Aalborg Universitetshospital, Thisted
    Højtoftevej 2
    7700 Thisted
    Tlf. 97 65 00 00