Opbevaring af blodprøver og vævsprøver i Hæmatologisk Blodbank
I biobanken på Hæmatologisk Afdeling opbevarer og registrerer vi biologisk materiale fra patienter med sygdomme i blod- og lymfesystemet. Det biologiske materiale omfatter vævsprøver fra blod, knoglemarv og lymfeknuder og registreres i Dansk CancerBiobank under Regionernes Bio- og GenomBank.
Materialet vil kunne bruges, hvis vi i dit fremtidige behandlingsforløb får behov for yderligere undersøgelser, som kan have betydning for din behandling. Materialet kan også blive anvendt til forskning og forbedring af diagnose- og behandlingsmetoder for fremtidens patienter.
Vi tager prøverne i forbindelse med det planlagte undersøgelsesprogram. Det kræver derfor ikke ekstra undersøgelser at få taget prøver til biobanken. Du bestemmer selv, om du vil afgive vævsprøver til biobanken.
Opdateret