Michael Skovdal Rathleff

Fysioterapeut, cand.scient.san, ph.d., postdoc på SMI, Aalborg Universitet samt i Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital.

Fortæl om din forskning

Forskningsområder:

• Behandling af unge med knæsmerter 
• Behandling af hælsmerter (fasciitis plantaris) 
• Brugen af teknologi i genoptræning

Igennem de seneste 6 år har vi kortlagt omfanget af unge med knæsmerter og vist, at knæsmerter hos unge er lige så højt som hos ældre over 45 år.

Ca. 30% af de unge lider af knæsmerter, og som de første i verden har vi beskrevet, hvilke typer knæsmerter de unge rammes af.

Vi har fulgt en stor gruppe af unge med knæsmerter og set, at mange unge med knæsmerter fortsætter med at have knæsmerter, når de bliver voksne, og mange er i risiko for at blive inaktive på grund af deres knæsmerter.

Knæsmerter hos unge er derfor et væsentligt problem, som ikke forsvinder af sig selv. Derfor har vi kigget nærmere på effekten af træning og vist, at træning kan hjælpe en stor del af de unge, dog ikke alle. Derfor arbejder vi i øjeblikket med nye effektive behandlingsmetoder og prøver at forstå, hvorfor træning virker, og til hvem den virker. Dette sker gennem brugen af billeddiagnostik, undersøgelse af smertemekanismer samt nye teknologier, der kan måle kvaliteten af den træning, som de unge udfører.

En af de hyppigste årsager til langvarige smerter i bevægeapparatet hos aldersgruppen 30-50 år er en bestemt type hælsmerter, kaldet fasciitis plantaris eller hælspore. Det er en overbelastning af svangsenen under foden. Den har tidligere været svær at behandle, hvilket har betydet, at mange har døjet med langvarige forløb med hælsmerter, som har forhindret dem i gåture, løbe og gå på arbejde.

Vi forsker i nye behandlingsmetoder, hvor hovedingrediensen i behandlingen er tung styrketræning. Indtil videre virker denne behandling meget lovende, og vi forsker nu i, hvordan vi kan gøre denne behandling endnu bedre.

Hvad er en god dag på arbejdet for dig?

For mig som forsker, er det mest berigende, at se min forskning ændre praksis og hjælpe os til at forstå en bestemt problemstilling, således patienterne modtager den bedst mulige behandling. Derfor er de dage, hvor jeg ser min forskning blive anvendt eller diskuteret, blandt de bedste.

Derudover nyder jeg at undervise og interagere med de studerende.