Genetik kan forudsige alvorligt forløb ved kronisk tarmbetændelse
For mennesker med kronisk tarmbetændelse kan sygdomsforløbet være uforudsigeligt. Nogle lever med relativt milde symptomer, mens andre gennemgår invaliderende forløb med gentagne indlæggelser, operationer og i nogle tilfælde stomi. I dag har lægerne ingen sikker metode til at forudsige, hvem der får et mildt – og hvem der får et alvorligt – forløb.
Nu viser ny forskning fra grundforskningscenteret PREDICT, at genetisk risiko kan være en del af svaret. Det skriver AAU i en pressemeddelelse.
I studiet har forskere fundet, at personer med højere genetisk risiko for at udvikle kronisk tarmbetændelse også har større risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Gastroenterology.
Studiet omfatter knap 8.300 danskere med kronisk tarmbetændelse og kombinerer nationale registerdata, kliniske data og materiale fra Danmarks Nationale Biobank.
I pressemeddelelsen fortæller hovedforfatter til studiet Marie Vibeke Vestergaard:
- I dag findes der ingen kur mod kronisk tarmbetændelse. Sygdommen kan holdes nede medicinsk, eller i nogle tilfælde ved kirurgisk at fjerne det påvirkede stykke tarm. Mange oplever dog løbende tilbagefald, hvor behandlingen skal ændres, og sygdomsforløbene er meget forskellige.
Netop den store variation betyder, at patienter i dag risikerer både over- og underbehandling, fordi lægerne mangler et redskab til at vurdere sygdommens forventede udvikling fra starten.
- Derfor mangler vi virkelig et pålideligt klinisk værktøj til at vælge den mest hensigtsmæssige strategi for den enkelte. De nye fund udgør nogle af de første spadestik mod egentlig personaliseret behandling af patienter, siger Marie Vibeke Vestergaard i AAUs pressemeddelelse.
Den nye sammenhæng mellem genetik og sygdommens sværhedsgrad understøttes af et tidligere studie fra samme forskergruppe, som viste, at genet HLA-DRB1*01:03 markant øger risikoen for, at patienter med colitis ulcerosa får behov for større operation.
Kronisk tarmbetændelse (IBD) omfatter primært Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Omkring 2.700 danskere diagnosticeres hvert år, og cirka 60.000 lever i dag med sygdommen. Tallet er stigende.
Nu viser ny forskning fra grundforskningscenteret PREDICT, at genetisk risiko kan være en del af svaret. Det skriver AAU i en pressemeddelelse.
I studiet har forskere fundet, at personer med højere genetisk risiko for at udvikle kronisk tarmbetændelse også har større risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Gastroenterology.
Studiet omfatter knap 8.300 danskere med kronisk tarmbetændelse og kombinerer nationale registerdata, kliniske data og materiale fra Danmarks Nationale Biobank.
I pressemeddelelsen fortæller hovedforfatter til studiet Marie Vibeke Vestergaard:
- I dag findes der ingen kur mod kronisk tarmbetændelse. Sygdommen kan holdes nede medicinsk, eller i nogle tilfælde ved kirurgisk at fjerne det påvirkede stykke tarm. Mange oplever dog løbende tilbagefald, hvor behandlingen skal ændres, og sygdomsforløbene er meget forskellige.
Netop den store variation betyder, at patienter i dag risikerer både over- og underbehandling, fordi lægerne mangler et redskab til at vurdere sygdommens forventede udvikling fra starten.
- Derfor mangler vi virkelig et pålideligt klinisk værktøj til at vælge den mest hensigtsmæssige strategi for den enkelte. De nye fund udgør nogle af de første spadestik mod egentlig personaliseret behandling af patienter, siger Marie Vibeke Vestergaard i AAUs pressemeddelelse.
Den nye sammenhæng mellem genetik og sygdommens sværhedsgrad understøttes af et tidligere studie fra samme forskergruppe, som viste, at genet HLA-DRB1*01:03 markant øger risikoen for, at patienter med colitis ulcerosa får behov for større operation.
Kronisk tarmbetændelse (IBD) omfatter primært Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Omkring 2.700 danskere diagnosticeres hvert år, og cirka 60.000 lever i dag med sygdommen. Tallet er stigende.
Genetik kun en del af forklaringen
Forskerne fortsætter nu arbejdet med at undersøge, hvordan genetiske markører kan kombineres med andre biologiske og kliniske faktorer for at målrette behandlingen endnu bedre.
- Vi ved, at genetikken kun er én af mange faktorer, der spiller ind i udviklingen af sygdommen og dens sværhedsgrad. Derfor kommer vi også til at forske videre. Men forhåbentlig vil resultaterne bidrage til, at lægerne i fremtiden kan tilbyde mere præcise behandlinger, så flere patienter får langt mildere sygdomsforløb, siger Marie Vibeke Vestergaard.
Studiet fra PREDICT er netop offentliggjort i Gastroenterology og kan læses her.
Artiklen bygger på en pressemeddelelse udsendt af af Nina Hermansen, AAU Kommunikation og Public Affairs.