Forskere vil gerne formidle deres viden – men er bekymrede for konsekvenserne

Forskere føler et ansvar for at bidrage med viden til den offentlige debat, men bekymringer om kritik og misforståelser kan holde dem tilbage. Det viser et nyt studie, som sygeplejerske Esben William Carey har været med til at gennemføre.

Esben William CareyHvordan oplever forskere egentlig at formidle deres viden til offentligheden – særligt når forskningen handler om emner, der skaber debat og stærke holdninger?

Det har Esben William Carey, der er sygeplejerske på Akut Intern Medicinsk Afsnit på Aalborg Universitetshospital i Hobro og ph.d.-studerende, undersøgt sammen med forskerne Katrine K. Donois og Lewis Goodings fra Anglia Ruskin University i Cambridge, UK. 

Gennem interviews med 27 forskere, der har formidlet viden om blandt andet klimaforandringer, vacciner og genmodificerede organismer (GMO), har forskergruppen undersøgt, hvad der motiverer forskere til at deltage i den offentlige debat, og hvilke udfordringer de møder.

Et dilemma mellem ansvar og bekymring

Undersøgelsen viser, at de interviewede forskere føler en moralsk og samfundsmæssig forpligtelse til at dele deres viden og bidrage til at bekæmpe misinformation. Samtidig oplever de en række barrierer, der kan gøre dem tilbageholdende med at engagere sig.

Det handler blandt andet om frygten for negative reaktioner og for, at deres forskning bliver misforstået eller fremstillet misvisende i medierne. Og det stiller forskerne i et dilemma – for grundlæggende vil de gerne formidle resultaterne af deres arbejde:

- Vi kan se, at forskerne faktisk gerne vil bidrage til den offentlige debat og føler et ansvar for at dele deres viden. Men samtidig er mange bekymrede for at blive misforstået eller få deres forskning fremstillet forkert. Det er et dilemma, for vi har brug for, at forskerne engagerer sig – også når emnerne er kontroversielle, siger Esben William Carey.

Undersøgelsen peger desuden på, at manglende kommunikationstræning og begrænset anerkendelse af formidlingsarbejdet kan være med til at hæmme forskernes engagement i den offentlige debat.

- Når forskere vælger ikke at engagere sig, ser vi, at der opstår et informationsvakuum. Vi ser også, at dette vakuum ofte udfyldes af andre end egentlige eksperter, der formidler oplysninger, som i de fleste tilfælde hverken er korrekte eller sandfærdige. Derfor er det vigtigt, at vi forstår de barrierer, som forskerne støder på, for at øge engagementet i videnskabskommunikation, siger Esben William Carey.

Ifølge Esben William Carey og hans forskerkollegaer er der derfor behov for bedre at understøtte forskningsformidling, så forskere ikke blot opfordres til at dele deres viden, men også får de nødvendige redskaber og rammer til at gøre det.

Læs mere om undersøgelsen

Studiet Communicating Contested Science in a Polarized World: Scientists’ Views on Science Communication er offentliggjort i tidsskriftet SAGE Open. Læs den videnskabelige artikel.