All-in på data og digitale dingenoter

Sundhedsvæsenet bevæger sig i disse år i en retning, hvor patienter i stigende grad behandles ambulant, og hvor opholdene i de sparsomme og dyrebare hospitalssenge bliver kortere og kortere. Det udfordrer mulighederne for at holde øje med, at patienternes rehabilitering sker planmæssigt, så der kan gribes ind, hvis behovet opstår.

- I dag er det sådan, at vi har patienterne inde til en kontrol nogle uger efter operationen for at se, at alt er som det skal være. Ved kontrollen tages der røntgenbilleder eller udføres forskellige fysiologiske undersøgelser, fortæller professor ved Ortopædkirurgisk Afdeling Ole Rahbek.

Ved kontrollen vurderer lægerne, om helingsprocessen går som planlagt, eller om der er brug for at gribe ind, for eksempel med en reoperation eller bekæmpelse af en infektion. Men i de tilfælde er skaden allerede sket, forklarer Ole Rahbek:

- Ved de punktvise kontroller har vi ikke mulighed for at tage komplikationerne i opløbet. Kontrollerne er planlagt efter historiske data fra store patientpopulationer om, hvordan et typisk forløb er efter en given operation. Det betyder, at der ikke tages højde for den enkelte patients fysiologi eller andre forhold, der kan påvirke udfaldet af operationen.

Det er med andre ord ikke patientens egne data, som bestemmer opfølgningsforløbet eller hvornår en eventuel intervention skal sætte i gang. Og det skal der laves om på, mener Ole Rahbek og hans professorkollega på Ortopædkirurgisk Afdeling, Søren Kold.  

Data er nøglen til individualiseret behandling

De to professorer har etableret forskningsgruppen InterOrtho, som satser på at udvikle og afprøve løsninger, der ved hjælp af moderne sensorteknologi løbende indsamler forskellige data om patienternes helbred, mens de opholder sig derhjemme. De håber, at teknologien kan bruges til at tilbyde patienterne en mere individualiseret behandling og fange eventuelle komplikationer på et tidligere tidspunkt. 

- Først og fremmest skal teknologien være tilgængelig. I nogle tilfælde kan vi anvende løsninger, som allerede findes på markedet, mens der i andre situationer skal udvikles særlige implanterbare mikrosensorer eller apps til patienternes smartphones. Fælles for løsningerne er, at de skal valideres i en klinisk kontekst, forklarer Søren Kold.

Med de digitale løsninger vil forskerne registrere alt fra gangmønstre og fysisk aktivitet til temperaturer omkring operationsstedet, der kan fortælle om en ulmende infektion.

- Arbejdet med at udvikle og forfine den kliniske anvendelighed af disse teknologier sker i tæt samarbejde med førende eksperter i biomekanik og muskuloskeletal modellering fra Aalborg Universitet, som har særlig ekspertise i at omsætte data fra sensorteknologier til klinisk overførbare algoritmer. Algoritmer, der på sigt også vil kunne bruges til at udvikle prædiktionsmodeller, som kan forudsige udfaldet af behandlinger hos fremtidige patienter, siger Søren Kold.

Varmefølsomme kameraer og andre sladrehanke

En af de teknologier, som forskerne har store forhåbninger til, er termografi – eller varmefølsomme kameraer. Her undersøger Ole Rahbek og Søren Kold, om man ved at fotografere et operationssår med et varmefølsomt kamera kan se, om der er infektion – eller optræk til at være det.

- De første mobiltelefoner med termiske kameraer er allerede på markedet, og der findes prisvenlige løsninger, der kan tilføje termografi til eksisterende apparater. Vi ser derfor en mulighed for, at patienter, hjemmesygeplejersker eller pårørende kan bruge teknologien til at overvåge, om der er brug for intervention, forklarer Ole Rahbek.

En tidlig indgriben vil nemlig kunne spare patienterne for mange gener, og sundhedsvæsenet for mange penge. I Danmark vurderes det, at 0,5% af hospitalernes budgetter går til at behandle infektioner, og i takt med at patienterne udskrives tidligere og tidligere, overlades overvågningen af patienternes operationssår til hjemmesygeplejersker og praktiserende læger.

Professor Ole Rahbek spår, at termografi i fremtiden kan være med til at afsløre infektioner tidligere.

- Vi kører aktuelt et studie med ortopædiske patienter, hvor frakturen fikseres eksternt over en periode på adskillige måneder. Disse patienter er i særlig risiko for at pådrage sig en infektion, hvilket i værste fald kan medføre risiko for amputation, så det gælder om at opdage eventuelle infektioner så tidligt som muligt, fortæller Ole Rahbek.

I et andet projekt håber forskerne på, at indopererede trådløse sensorer på hver side af et knoglebrud kan bane vej for en kontinuerlig overvågning af, om sammenvoksningen sker planmæssigt.

- I dag holder vi øje med helingen ved planlagte røntgenkontroller. Det er ikke en optimal måde at gøre det på, for man opdager først problemerne ret sent i helingsprocessen, hvor man ikke længere kan lave eventuelle småjusteringer, fortæller Søren Kold.

I et pilotstudie på dyr har forskerne vist, at man kan opfange afvigelser i knoglehelingen ved at måle på den elektriske modstand, der opstår mellem to elektroder. Nu håber man på, at teknologien også kan overføres til mennesker.

- Samfundsøkonomisk vil vi kunne vinde meget gennem sparede kontroller og besværlige reoperationer. Man kan desuden planlægge en individuel genoptræning og derved øge mulighederne for et godt slutresultat, siger Søren Kold.

Et tredje projekt går ud på at forsyne patienter, som er blevet opereret i knæet med sensorer, der kan samle oplysninger om deres gangmønster.

- Det er blot endnu et eksempel på, hvordan man kan bruge teknologien til at indsamle data, som er umulige at opnå ved kontrolkonsultationer eller i spørgeskemaer. Data som i fremtiden vil kunne analyseres i realtid og give et praj om, hvorvidt rehabiliteringen sker optimalt, eller der er behov for justering, fortæller Søren Kold.

Chat med sundhedsvæsenet på mobilen

Som led i bestræbelserne på at forbedre patientbehandlingen, også uden for hospitalets vægge, arbejder InterOrtho-gruppen også lige nu på at udvikle og afprøve en kommunikationsplatform, hvor patienter, hospitaler og kommuner kan tale sammen i en særlig app. Forskerne håber, at den kan skabe bedre overgange mellem sektorer og sikre, at der ikke kun kommunikeres om patienten men med patienten.

- Skal vi tale sammen mellem to sektorer, fx hospital eller kommune, foregår det i dag via blanketter. Vi vil gerne flytte kommunikationen til en dialogbaseret platform, hvor alle relevante parter kan deltage. Det kan i nogle tilfælde også være pårørende, som har brug for at kunne følge med i behandlingen, fortæller Ole Rahbek.

I appen, som minder om de besked-apps, patienterne i forvejen bruger på deres mobiltelefoner, kan sygeplejersken fra kommunen for eksempel fortælle, at hun kommer på hjemmebesøg, og lægen kan læse med og sørge for, at medicinen er opdateret inden besøget. Appen kan også minde patienten om aftaler eller om at huske at tage medicin.

- Patienter, som har været igennem en stor operation, oplever ofte mange forskellige kontakter med sundhedsvæsenet, lige fra praktiserende læge, fysioterapeuter, sygeplejersker på hospitalet og i hjemmeplejen. Det er vigtigt, at alle parter koordinerer og taler sammen, så forløbet bliver så godt og trygt som muligt, siger Ole Rahbek.

Vigtigt at være på forkant

De to professorer medgiver, at nogle af teknologierne kan lyde som ren science fiction, og patienterne skal næppe forvente at få sat elektroder i knoglerne, der selv ringer til lægen og fortæller om eventuelle komplikationer med sammenvoksningen, foreløbig. Men hvis teknologiernes mange muligheder skal gøre gavn i en klinisk sammenhæng, er det vigtigt at være med til at præge dem, mens de stadig er under udvikling, siger Søren Kold:

- Mange af de teknologier, vi arbejder med, er stadig kun tidlige prototyper, og vil ikke være klinisk anvendelige før om mange år. Ikke desto mindre er det vigtigt, at teknologierne udvikles med den kliniske anvendelse for øje, og det kræver forskning og et tæt samarbejde mellem klinikere og ingeniører. Kun gennem fælles samarbejde kan vi skabe innovative løsninger, som kan imødegå udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen.

Læs mere om forskergruppens arbejde på aalborguh.rn.dk/interortho