Fonde med ansøgningsfrist februar til april
Februar
Novo Nordisk Fonden
Postdoc- stipendieprogram inden for endokrinologi/ metabolisme ved udenlandske eliteforskningsmiljøer
Yngre, ambitiøse forskere i Norden kan ansøge om et postdocstipendium til udførelse af basal, translationel og/eller klinisk forskning inden for endokrinologi og metabolisme. Stipendiet giver mulighed for at udføre et forskningsprojekt, hvori mindst 3 år dedikeres til arbejdet ved et universitet, hospital eller anden forskningsinstitution i udlandet, efterfulgt af op til 1 år ved et universitet, hospital eller tilsvarende forskningsinstitution i det nordiske hjemland. Der er ansøgningsfrist den 1. februar 2018 kl. 14.00.
Læs mere her: http://novonordiskfonden.dk/da/content/postdoc-stipendieprogram-inden-endokrinologi-metabolisme-ved-udenlandske
Interdisciplinary Synergy Programme, fase 1
Novo Nordisk Fondens Interdisciplinary Synergy Programme har til formål, at støtte forskningsprojekter på tværs af faglige, institutionelle og nationale grænser. Projektet skal bringe forskere sammen fra forskellige videnskabelige fagfelter i den bredeste forstand, til løsningen af biomedicinske og bioteknologiske udfordringer indenfor sundhed og sygdom, samt mod bedre udnyttelse af vores naturlige ressourcer. Fase 1 ansøgninger er korte interessetilkendegivelser, med fokus på problemstillingen og den interdisciplinære løsning. De bedste ansøgninger inviteres videre til næste fase. Der er ansøgningsfrist den 6. februar 2018 kl. 14.00.
Læs mere her: http://novonordiskfonden.dk/da/content/interdisciplinary-synergy-programme-2018
Kræftens Bekæmpelse - Eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg støtter grundvidenskabelige, kliniske og epidemiologiske kræftforskningsprojekter. Der kan til fristen 1. februar 2018 kl. 15.00 ansøges om følgende virkemidler:
Støtte til projektudgifter
Forskere, der beskæftiger sig med kræftforskning inden for det læge- og naturvidenskabelige område kan søge støtte til projektudgifter (egen løn samt postdocstipendier, videnskabelig og teknisk assistance, apparatur, driftsudgifter). Udvalget ser meget gerne kvalificerede ansøgninger om støtte til projekter, der bygger bro mellem basal og klinisk forskning.
Støtte til længerevarende udlandsophold ekskl. løn.
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg yder støtte til studieophold, der er knyttet til gennemførelse af kræftforskningsprojekter. Der kan søges støtte til rejse-, fragt-, sygeforsikrings- og andre merudgifter.
Støtte til kortvarige rejser under 1 måned
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg yder støtte til kortvarige rejser i forbindelse med kræftforskning. Der ydes støtte til rejse og ophold i udlandet i forbindelse med arbejde evt. samarbejde af op til 1 måneds varighed samt mødedeltagelse, hvor ansøger skal fremlægge sine forskningsresultater via foredrag eller poster. Der kan søges støtte til rejse-, fragt-, sygeforsikrings- og andre merudgifter.
Læs mere her: https://www.cancer.dk/forskning/stoette-til-forskning/til-ansoegere/eksperimentel-klinisk-og-epidemiologisk-kraeftforskning/
Gigtforeningen
Gigtforeningen støtter gennemførlig forskning af høj kvalitet som vil gavne mennesker med gigt på kortere eller længere sigt ved, at bidrage til bedre forebyggelse, diagnosticering og behandling. Alle former for forskning støttes, inkl. basal-, translationel og klinisk forskning. Gigtforeningen støtter desuden forskning, der har som mål at beskrive sygdomsmekanismer, sygdomsforløb, funktion og
træning, diagnostik, opfølgning og prognoser samt behandling. Der kan til ansøgningsfristen den 1. februar 2018 ansøges om projektstøtte til driftsudgifter og lønmidler til teknisk assistance.
Læs mere her: https://www.gigtforeningen.dk/for-forskere/soeg-om-stoette-til-forskning/
Reservelægefonden ved Aalborg Universitetshospital
Der vil fortrinsvis blive bevilget tilskud til rejseudgifter til ikke-vikaransatte reservelæger i forbindelse med deres dokumenterede videnskabelige aktiviteter. Ansøger skal være ansat i en af de somatiske klinikker ved Aalborg Universitetshospital. Der er ansøgningsfrist den 15. februar 2018.
Læs mere her
Kontakt sekretær Hanne Sørensen på has@rn.dk eller telefon +97 66 44 09 for yderligere information.
Innovationsfonden
Grand solutions 2018: Bedre sundhed og klinisk forskning
Innovationsfonden støtter forsknings- og innovationsprojekter indenfor sundhedsområdet med excellence i forskning og høj faglig kvalitet. Innovationsfondens investeringer i sundhedsområdet skal skabe reel værdi for den danske befolkning. Fonden vil således medvirke til at sikre, at Danmarks sundhedssystem kontinuert forbedres i forhold til både forebyggelse og behandling, og at det kan håndtere udfordringerne i en både engageret og aldrende befolkning. Desuden skal den industrielle styrke indenfor farma- og medicoindustrien accelereres og forankres i landet med viden, arbejdspladser og være til gavn for dansk økonomi og danske borgere. Der er ansøgningsfrist den 20. februar 2018 kl. 12.00.
Læs mere her: https://innovationsfonden.dk/da/soegemulighed/bedre-sundhed-og-klinisk-forskning
Marts
Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond
Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond har til formål at støtte udviklings- og forskningsprojekter udført af bioanalytikere inden for bioanalytikerfagets forskellige fagområder samt at yde støtte til bioanalytikernes deltagelse i forskningskvalificerende kurser, konferencer med videre. Der er ansøgningsfrist 1. marts 2018.
Læs mere her: http://www.dbio.dk/uddannelse-og-karriere/fondpris/Sider/Uddannelses--og-Forskningsfonden.aspx
TrygFonden
TrygFonden støtter forskningsprojekter af høj videnskabelig kvalitet inden for TrygFondens 11 fokusområder. Vi lægger vægt på, at idéen har potentiale til at fortsætte og blive indlejret i samfundet, når projektet ophører. Forskningsprojekter skal opfylde følgende krierier: 1. have høj videnskabelig kvalitet på internationalt plan, bedømt gennem peer review efter gængse videnskabelige kriterier, 2. være anvendelsesorienteret og med et praktisk sigte og 3. være fremtidssikret i den forstand, at projektet inkluderer velunderbyggede overvejelser af, hvordan de nye forskningsresultater bliver forankret hos relevante institutioner og personer. Der er ansøgningsfrist den 1. marts 2018 k. 12.00.
Læs mere her: https://trygfonden.dk/
Hjerteforeningen
Hjerteforeningen støtter forskning inden for alle hjerte-kar-sygdomme. Støttede forskningsområder er bl.a. grundforskning, eksperimentel forskning, klinisk forskning, epidemiologisk forskning, forskning i primær og sekundær forebyggelse, sygepleje- og sundhedstjenesteforskning og adfærds- og kommunikationsforskning. Det er kun medlemmer af Hjerteforeningen der kan ansøge om støtte. Der er ansøgningsfrist den 28. marts 2018 kl. 14.
Læs mere her: https://hjerteforeningen.dk/forskning/soeg-stoette-til/
Børnehjertefonden
Børnehjertefonden støtter forskning i medfødte hjertesygdomme og forskning i bedre livskvalitet.
Det er kun medlemmer af Hjerteforeningen der kan ansøge om støtte hos Børnehjertefonden. Der er ansøgningsfrist den 28. marts 2018 kl. 14.
Læs mere her: https://www.boernehjertefonden.dk/sygdomsinformation/forskning/ansogning-om-forskningsstotte
Hørslev-Fonden
Fonden uddeler en gang årligt ca. 1,5 mio. kr. til videnskabelige forskningsprojekter inden for det farmaceutiske og lægevidenskabelige område. Fonden yder dog ikke støtte til forskning vedrørende sukkersyge eller kræft. Ph.D.-studerende eller kandidatstuderende, kan ikke komme i betragtning til støtte. Der er ansøgningsfrist den 31. marts 2018.
Læs mere her: http://hoerslev-fonden.dk/uddeling_og_ansogningsskema/
April
Dansk Kræftforskningsfond
Dansk Kræftforskningsfond er en privat fond og dens formål er at sikre viden, der kan forebygge kræft og sikre mere effektiv og skånsom behandling af de mennesker, der udvikler sygdommen.Fonden støtter unge forskere, der starter nye forskningsprojekter på hospitaler og universiteter i Danmark. Der er ansøgningsfrist primo april 2018.
Læs mere her: http://www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk/forside
Karen Elise Jensens Fond
Karen Elise Jensens Fond yder økonomisk støtte til lægevidenskaben ved at støtte forskning i forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme. Fonden ønsker at støtte projekter der er nytænkende, hvor Danmark allerede er på forkant og har komparative fordele med hensyn til forskningsinfrastruktur, f.eks. registerdata, sammenlignet med andre lande. Fonden ønsker tillige at støtte projekter, der løser en faglig problemstilling på en ny måde.
I 2018 er det udelukkende projekter inden for nyresygdomme der støttes. Som ved tidligere uddelinger vil der afsættes midler til projekter omhandlende forebyggelse, diagnostik og behandling. Fonden ønsker dog ikke ansøgninger, der alene omhandler problemstillinger vedrørende diabetisk nefropati. Der ønskes i stedet ansøgninger vedrørende projekter, der omhandler udforskning af mekanismer bag svigt af funktionen i nyrer med henblik på fremtidig behandling. I henhold til fondens uddelingsstrategi vil der blive uddelt få, men større bevillinger. Derfor skal ansøgninger vedrøre et stort, samlet projekt, der beløber sig til min. 3 mio. kr. Ansøgninger på under 3 mio. kr. vil ikke komme i betragtning. Der er ansøgningsfrist den 3. april 2018.
Læs mere her: http://www.kejfond.dk/.
Danmarks Frie Forskningsfond - Sundhed og Sygdom
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) | Sundhed og Sygdom støtter forskere, der arbejder med alle aspekter af grundvidenskabelig, translationel, klinisk og samfundsmedicinsk forskning i relation til menneskers sundhed og sygdom. DFF ønsker at styrke og videreudvikle internationaliseringen af dansk forskning og ser derfor gerne, at ansøgninger til rådet omfatter internationale aktiviteter. Der kan til ansøgningsfristen den 10. april 2018 ansøges om:
Sapere Aude: DFF-Forskningsleder
Dette virkemiddel henvender sig til excellente, yngre forskere, det vil sige forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt og giver mulighed for at udvikle og styrke deres forskningsidéer. Målgruppen er de dygtigste forskere, som gennem projektet samler en kreds af forskere og/eller forsker-studerende for at gennemføre et forskningsprojekt på højt internationalt niveau. Du kan søge bevilling som Sapere Aude: DFF-Forskningsleder af op til 4 års varighed med et maksimalt beløb på 4.100.000 kr. ekskl. overhead.
Tilskud til Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d.)
Dette virkemiddel er øremærket forskeruddannelse på offentlige forskningsinstitutioner uden for universiteterne. Ph.d.-stipendierne har til formål at styrke forskeruddannelse på offentlige, danske forskningsinstitutioner uden for universiteterne. I 2018 er der afsat ca. 21 mio. kr., svarende til 8-9 ph.d.-stipendier. Der kan søges om op til 1.800.000 kr. ekskl. overhead pr. stipendium.
Læs mere her: https://dff.dk/ansogning/tidligere-opslag/dff-opslag_e2017_og_f2018.pdf