Ph.d.-forsvar ved Stine Dam Henriksen

I ph.d.-afhandlingen undersøger Stine Dam Henriksen cellefrit DNA promoter hypermethylerings evne som blodbaseret markører for kræft i bugspytkirtlen.
Baseret på en gennemgang af den eksisterende litteratur på området (Studie I), udviklede vi et panel af 28 hypermethylerede promoter regioner.
Genpanelet blev i studie II undersøgt som diagnostisk markør for kræft i bugspytkirtlen. Vi fandt, at kræftpatienterne havde signifikant flere hyper-methylerede gener end kontrolpatienterne. Endvidere kunne en diagnostisk prædiktionsmodel (BMP3, RASSF1A, BNC1, MESTv2, TFPI2, APC, SFRP1, SFRP2 og alder>65 år) skelne patienter med kræft i bugspytkirtlen fra en klinisk relevant kontrol gruppe af patienter med kronisk betændelse i bugspytkirtlen og patienter udredt for, men uden påvist kræft i den øvre del af mavetarmsystemet (AUC = 0.86).
I studie III blev genpanelet testet som markør for stadieinddeling af kræft i bugspytkirtlen. Vi fandt, at patienter med fjernmetastaser havde signifikant flere hypermethylerede gener sammenlignet med patienter uden fjernmeta-staser. En prognostisk prædiktions model (SEPT9v2, SST, ALX4, CDKN2B, HIC1, MLH1, NEUROG1, BNC1) gjorde det muligt at skelne stadie IV syg-dom fra stadie I, II og III (AUC = 0.87), og en anden prædiktionsmodel kun-ne skelne stadie I og II fra stadie III og IV sygdom (AUC = 82).
I studie IV analyserede Stine Dam Henriksen genpanelet som markør for overlevelse. Hun fandt, at DNA promoter hypermethylering generelt havde en negativ indflydelse på overlevelsen. Hypermethylering af få specifikke gener så dog ud til at påvirke overlevelsen i en positiv retning. Prædiktionsmodeller for overlevelse gjorde det endvidere muligt at opdele patienterne i risikogrupper i forhold til overlevelsestid.
Stine Dam Henriksens resultater indikerer, at promoter hypermethylering i plasma deriveret cellefrit DNA er potentielt brugbar som blodbaseret markører for diagnosticering, stadieinddeling og overlevelse af kræft i bugspytkirtlen. Ekstern validering er dog en nødvendighed for at verificere resultaterne.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret finder sted fredag den 7. april 2017 kl. 14.00 i auditoriet, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital. Alle interesserede er velkomne.
Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere- Ole Thorlacius-Ussing, Overlæge, Professor, dr. med. Kirurgisk Gastroenterologi, Aalborg Universitetshospital
- Henrik Krarup, Overlæge, ph.d. Afsnit for Molekylærdiagnostik og Klinisk Biokemi, Aalborg Universitetshospital
- Poul Henning Madsen, MSc, Afsnit for Molekylærdiagnostik og Klinisk Biokemi, Aalborg Universitetshospital
Bedømmelsesudvalg
- Mads Thomassen, Molekylærbiolog, Lektor, ph.d., Human Genetik, Klinisk Institut, Odense Universitetshospital
- Jens Hillingsø, Overlæge, Lektor, ph.d., Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik, Rigshospitalet