Ph.d.-forsvar ved sygeplejerske Birgith Pedersen

Vægtændringer hos kvinder i forbindelse med antineoplastisk adjuvant behandling efter brystkræft er en kendt bivirkning, der kan påvirke både langtidsoverlevelse og livskvalitet samt lede til livsstilssygdomme. Hvordan vægtændringerne påvirker kvindernes selv- og kropsopfattelse og hvorledes vægtændringerne er fordelt på fedt og fedtfri masse er sparsomt udforsket. 

Med udgangspunkt i eksistentiel fænomenologi og et livsverdensperspektiv er der udført to studier i et ’multi-stadie mikset metode-design’. Formålet er, at udvikle viden om faktuelle og oplevede kropslige forandringer i forbindelse med adjuvant antineoplastisk behandling for brystkræft og identificere kvinder, der har brug for en særlig sundhedsfaglig indsats.

Studie I følger vægt og kropskomposition i 18 måneder hos 95 kvinder opereret for brystkræft i stadie I-III. I studie II udvikles som forberedelse til individuelle interview en interviewguide. Efterfølgende er 12 kvinder fra studie I interviewet 12-18 måneder fra diagnosetidspunktet. 

Alle kvinder i adjuvant antineoplastisk behandling for brystkræft er potentielt i risiko for ændring i vægt og kropskomposition. Mens både kvinder, der alene får endokrin behandling og kvinder, der får kemoterapi ved 18 måneder, har øget deres livvidde statistisk signifikant, ses der også en statistisk signifikant øgning i fedtmassen hos kvinder givet kemoterapi. Integration af fund illustreret i joint displays viser, at de målte forandringer ikke er i samsvar med de oplevede forandringer. Selv mindre vægtændringer og forandringer i taljemål påvirker kvindernes opfattelse af krop og selv betydeligt. Vægtøgning skaber frygt for tilbagefald, skam og skyld i modsætning til vægttab, der understøtter en positiv kropsfornemmelse og en følelse af at kunne tage ansvar for egen sundhed.