Selvstyret AK-behandling kan være en fordel for hjerteklap-patienter

Patienter med mekaniske hjerteklapper lever længere, når de selv styrer medicinen. Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt udført i samarbejde mellem forskere fra Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler.

En ny dansk undersøgelse viser, at patienter med mekaniske hjerteklapper, som selv styrer deres blodfortyndende medicin, har mindre risiko for alvorlige komplikationer og lavere dødelighed, end hvis lægen styrer behandlingen. Forskerne konkluderer, at selvstyret AK-behandling forbedrer behandlingen af disse patienter, og at selvstyret AK-behandling bør være et standardtilbud til patienter med en mekanisk hjerteklap.
 
For at nedsætte risikoen for blodpropper hos patienter med mekaniske hjerteklapper, behandles patienterne med blodfortyndende medicin (AK-behandling). Behandlingen er en vanskelig balance mellem over- og underbehandling. Patienterne risikerer blodpropper ved underbehandling og blødning ved overbehandling. Nøje kontrol af AK-behandlingen er derfor nødvendig, og det gør man ved at måle en INR-værdi.
 
Den traditionelle måde at styre AK-behandlingen på er, at patienten får målt INR-værdien og justeret medicindosis hos sin læge eller sygehusafdeling, men selvstyret AK-behandling er en lovende mulighed for at øge behandlingskvaliteten. Ved selvstyret behandling måler patienten selv INR på et transportabelt apparat og doserer så selv medicinen. I tidligere lodtrækningsforsøg har selvstyret AK-behandling vist at være bedre end konventionel AK-behandling. 

Både  Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital tilbyder selvstyret AK-behandling. I et samarbejde har forskere fra hospitalerne og universiteterne i Aalborg og Aarhus fortaget en videnskabelig undersøgelse med 615 patienter med en indopereret mekanisk hjerteklap i selvstyret AK-behandling. Forskerne ville undersøge, hvordan selvstyret AK-behandling påvirker patienternes risiko for alvorlige komplikationer og død. Kontrolgruppen bestod af 3079 patienter i konventionel AK–behandling med en mekanisk hjerteklap. 

Forskerne fandt, at der i løbet af 5 år var en lavere forekomst af komplikationer i form af større blødninger og blodpropper hos patienter i selvstyret AK-behandling, men forskellen var ikke statistisk signikant. Risikoen for at dø (uanset årsag) var dog statistisk signifikant lavere hos de selvstyrede patienter sammenlignet med kontrolgruppen.

- Der er flere grunde til, at patienter, der selv styrer behandlingen, klarer sig bedre end patienter i konventionel AK-behandling. Patienter i selvstyret AK-behandling får mere undervisning i antikoagulationsbehandling, og de lærer mere om den betydning kost, infektionssygdomme, alkohol og anden medicin kan have på deres behandling, siger overlæge dr.med. ved Aarhus Universitetshospital, Thomas Decker Christensen.