Social- og sundhedsassistent

Tilbuddet gælder

1 uges erhvervspraktik i et sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital.

Vejleder

En uddannet social- og sundhedsassistent.

Afdelingsledelse

Ledende overlæge og afsnitsledende sygeplejerske.

Patientafdelinger 

Patientafdelingerne består af enten indlagte patienter eller ambulatorier, hvor patienterne enten kommer til undersøgelse, aftalt behandling eller kontrol efter endt behandling. 

Patientafdelingerne omfatter børneafdeling, medicinske og kirurgiske afdelinger samt mange specialafdelinger. 

Om arbejdet

Social- og sundhedsassistenten varetager grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver ud fra et helhedssyn (fysisk, psykisk og socialt). 

Deltager i det tværfaglige samarbejde på afdelingen samt tilrettelægger og varetager aktivitets- og omsorgsopgaver i forhold til den enkelte patient. 

Personalet

Personalet i afdelingerne består af sygeplejersker, social- og sundhedsassi-stenter, sygehjælpere og sekretærer.

Uddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en overbygning til den 1-årige grunduddannelse til social- og sundhedshjælper. Overbygningsuddannelsen varer 1½ år og veksler mellem teori og praktik. Den teoretiske uddannelse foregår på en af landets mange social- og sundhedsskoler. Praktikken foregår dels på sygehusafdelinger, psykiatriske afdelinger og i hjemmeplejen i kommunerne. 

I Nordjylland foregår den teoretiske uddannelse på SOSU-Nord, der har afdelinger i Hjørring og Aalborg.