Operationen

Før operationen transporterer en portør dig til operationsafsnittet. Her bliver du modtaget af en anæstesisygeplejerske, som skal være med under bedøvelsen og overvåge dig under operationen. For din sikkerheds skyld spørger vi dig om dit navn og CPR-nummer, hvad du skal opereres for, og om du er allergisk over for noget. Vi spørger også, om du er fastende.

Hvis du vil se en film om fuld bedøvelse, kan du se den her.

Under operationen erstatter man det ødelagte korsbånd med en sene, som er hentet fra et af tre steder. Det kan være fra:

Knæskalssenen
Knæskalssenen er relativt stærk og stiv og anbefales derfor til folk, der skal vende tilbage til boldspilsidræt. Det har dog den ulempe, at der kan komme smerter foran på knæet, der hvor senen er fjernet. Det giver ømhed, når man ligger på knæ. Knæskalssenen anbefaler vi derfor ikke til håndværkere eller andre, der har knæliggende arbejde.

Strækkesenen
Lårets strækkesene går ned til knæskallen. Fordelen ved strækkesenen er, at den er forholdsvis kraftig og stærk. Samtidig har erstatning med strækkesenen den fordel, at den giver mindre tendens til smerter forrest på knæet efter operationen. Der kan dog være ømhed, der hvor senen er taget ud. Strækkesenen er også god til folk, der dyrker boldspilsidræt.

Baglårssenen
Baglårssenen er meget stærk, men lidt mere blød end andre senetyper. Ulemperne ved at anvende baglårssenen er ømhed i musklerne i baglåret og tendens til mindre fibersprængninger og kramper i musklerne efter operationen. Baglårssenen er aktuelt den mest anvendte sene til korsbåndsoperationer i Danmark.

(Video: Ken Kragsfelt, Aarhus Universitetshospital)

Infektion

Den alvorligste komplikation er infektion. Det sker dog yderst sjældent (0,2-0,4%), at operationssåret bliver inficeret.
Symptomerne på infektion er tiltagende smerter i knæet, feber, rødme og tiltagende hævelse af knæleddet nogle dage efter operationen.
Hvis du har mistanke om infektion skal du straks kontakte Artroskopisk Center i åbningstiden og ellers Lægevagten med henblik på hurtig behandling.

Blodprop i benet

En anden alvorlig komplikation er dyb årebetændelse eller en blodprop i benet.
Symptomerne på blodprop/dyb årebetændelse er tiltagende diffus hævelse af underbenet eller hele benet, nogle dage efter operationen. Typisk bliver benet byldeømt, varmt og spændt. Kontakt snarest egen læge eller Lægevagten. En blodprop behandles oftest med højdosis blodfortyndende medicin.

Nedsat evne til at strække knæleddet

Den hyppigste komplikation til korsbåndsoperationen er nedsat evne til på længere sigt at strække knæleddet. Det kan enten skyldes arvæv, stramning i ledkapslen eller et for stramt nyt korsbånd.

Ustabilt knæled

Den næst hyppigste komplikation er, at knæleddet ikke bliver tilstrækkeligt stabilt efter operationen. Det kan skyldes, at det ikke lykkes at opnå tilstrækkelig stabilitet under operationen, eller at det nye korsbånd bliver skadet igen.

Ændret følesans i huden

En tredje hyppig komplikation er ændret følesans i huden under knæet. Det skyldes, at der skæres små hudnerver over under operationen.

Når operationen er overstået, bliver du kørt til opvågningen. Du skal være på opvågningen i 1-2 timer. Herefter kommer du på sengeafsnittet. Du bliver udskrevet, når du er klar til det.

Du bliver informeret om operationen og det videre forløb. Derfor er det en god ide, at have en pårørende, der kan lytte med. De fleste har ikke nogen gener efter en bedøvelse, men er trætte og matte den første halve til hele time efter bedøvelsen.

Hvis du vil se en film om opvågning efter bedøvelse, kan du se den her.