Produktion
-
Tapning i Blodbanken
Lagerstyring af regionens blodkomponenter varetages i samarbejde med Produktionen på baggrund af forbruget af blodkomponenter.
På baggrund af lagerstatus varetager Blodbanken (Klinisk Immunologisk Afdeling) indkaldelse af bloddonorer, interview samt tapning af fuldblod, plasmaferese og trombaferese.
Donortapning foregår på:
- Aalborg Universitetshospital, Nord samt Hobro, Thisted og i Sundhedshuset i Nykøbing.
- Regionshospitalet i Hjørring
Blodbanken Aalborg varetager desuden patientbehandling. Læs mere:
Kontakt
Mette Jespersgaard
Funktionsansvarlig sygeplejerske
Telefon
97 66 55 60 / 21 69 96 34Mail
mette.jespersgaard@rn.dkProduktion af blodkomponenter
Blodkomponenter fremstilles ud fra frisktappet donorblod.
En blodportion opdeles i 3 komponenter. Processen foregår ved hjælp af centrifugering og automatiske fraktioneringsmaskiner hvorved blodportionen opdeles i:
- Røde blodlegemer (anvendes til transfusion)
- Blodplasma (anvendes til transfusion og til fremstilling af industrielt producerede blodderivater)
- Buffy-coat (anvendes til fremstilling af blodpladesuspension til transfusion)
Blodkomponenter fremstilles også som plasmaferese (tapning af plasma) eller trombaferese (tapning af blodplader).
Blodkomponenter er lægemidler og produktionen er underlagt kontrol fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der udføres løbende kvalitetskontrol, der sikrer, at blodkomponenterne opfylder nationale og internationale krav.
Blodkomponenterne bliver først frigivet til patientbehandling, når der er udført blodtypebestemmelse og obligatoriske undersøgelser for virussmitte.
Som national funktion varetages nedfrysning af donorblodportioner med sjældne fænotyper, hvilket tillader langtidsopbevaring.
Lagerstyring og udlevering af blodprodukter
Der varetages lagerstyring af blodkomponenter i Region Nordjylland.
Der varetages udlevering af blodkomponenter og blodderivater på Aalborg Universitetshospital herunder servicering af regionens akutlægebiler samt helikopter med blodkomponenter.
Der varetages lagerstyring og udlevering af diverse blodderivater, fx anti-D og anti-thrombin III.
Kontakt
Jesper Duvier Mehlbye
Funktionsansvarlig Bioanalytiker
Telefon
97 66 56 08 / 21 19 24 51Mail
jdm@rn.dk -
Vævscentervirksomhed omfatter fremstilling, præparation, opbevaring og kvalitetssikring af autologe stamcellekoncentrater til infusion (transplantation) samt modtagelse, opbevaring og udlevering af knoglevæv til autolog og allogen transplantation.
Stamcelleopsamling
Blodbanken (Klinisk Immunologisk Afdeling) udfører stamcelleopsamling (hæmatopoietiske) til autolog stamcelletransplantation. Dette udføres på patienter med maligne hæmatologiske sygdomme.
Autolog stamcelletransplantation
- Monitorering af stamcellekoncentrationen i perifert blod for at bestemme det optimale tidspunkt for stamcellehøst.
- Måling af stamcellekoncentration i stamcelleproduktet for at sikre at antallet af høstede stamceller er opnået med henblik på genetablering af knoglemarven efter HDT-forløb.
- Nedfrysning, opbevaring og optøning af stamcelleprodukter. Antal af stamceller bestemmes vha. overflademarkøren CD34.
Knoglevæv til autolog og allogen transplantation
Klinisk Immunologisk Afdeling modtager knoglegrafts med henblik på allogen transplantation fra Ortopædkirurgisk afdeling i Frederikshavn og Farsø og kranieplader med henblik på autolog transplantation fra Neurokirurgisk Afdeling.
Knoglevæv er underlagt kontrol fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der udføres løbende kvalitetskontrol, der sikrer, at nationale og internationale krav opfyldes.
Knoglevæv bliver først frigivet til patientbehandling, når der er udført blodtypebestemmelse og obligatoriske undersøgelser for virussmitte.
Klinisk Immunologisk Afdeling opbevarer og udleverer desuden Humane knoglevæv og knoglesubstitutter til allogen anvendelse.
Kontakt
Anne-Louise Fjordside Bilde
Funktionsansvarlig bioanalytiker
Telefon
97 66 55 56 / 22 68 11 89Mail
a.bilde@rn.dkMette Jespersgaard
Funktionsansvarlig sygeplejerske
Telefon
97 66 55 60 / 21 69 96 34Mail
mette.jespersgaard@rn.dkATMP (Advanced Therapeutic Medicinal Products)
Klinisk Immunologisk Afdeling råder over renrumsfaciliteter og kompetencer til fremstilling af ATMP (Advanced Therapeutic Medicinal Products, på dansk: avancerede cellulære produkter).
- Afdelingen har et AiC laboratorium og et AiB laboratorium.
- Afdelingens kvalitetsstyringssystem lever op til kravene i henhold til GMP.
- Afdelingen råder over kompetencer til celledyrkning og -håndtering, fremstilling og frigivelse af cellulære produkter.
- Afdelingen har tilladelse som vævscenter til høst af mononukleære celler som startmateriale til fremstilling af ATMP.
Klinisk Immunologisk Afdeling har et tæt samarbejde med de kliniske afdelinger på Aalborg UH samt de øvrige klinisk immunologiske afdelinger i Danmark med henblik på erfaringsudveksling og forskningssamarbejde indenfor fremstilling, brug og monitorering af ATMP.
Kontakt
Evo Kristina Lindersson Søndergaard
Seniorforsker, Ph.D.
Telefon
29 33 67 61Mail
e.soendergaard@rn.dk -
Blodbanken Aalborg varetager direkte patientbehandling i form af plasmaferesebehandlinger, fx ved akutte immunologisk udløste tilstande med truende organskade.
Kontakt
Mette Jespersgaard
Funktionsansvarlig sygeplejerske
Telefon
97 66 55 60 / 21 69 96 34Mail
mette.jespersgaard@rn.dk
Aalborg Universitetshospital, Nord
9000 Aalborg
Opdateret