Om afdelingen
-
KIA har, på regionalt niveau, ansvaret for de opgaver, der er afgrænset af det lægevidenskabelige speciale Klinisk Immunologi og udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens Specialeplan. Heri beskrives hvilke opgaver afdelingen varetager på hovedfunktionsniveau samt hvilke regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, der er givet tilladelser til.
KIA har følgende virksomhedstilladelser:
- § 6 tilladelse til blodbanksvirksomhed, hvor blodkomponenter produceres til patientbehandling og til videreforarbejdning i plasmaindustrien. Tilladelsen omfatter tapning af donorblod, testning af donorblod, håndtering af blodkomponenter dvs. forarbejdning, opbevaring/udlevering af blodkomponenter og kvalitetskontrol af blodkomponenter
- § 39 tilladelse til at producere plasma til videreforarbejdning i plasmaindustrien (fraktionering samt indfrysning, kvalitetskontrol og opbevaring)
- § 4 og 5 tilladelse til vævscentervirksomhed, der omfatter produktion af Stamceller fra perifert blod til autolog anvendelse (Donation og udtagning, Testning, Forarbejdning, Konservering, Opbevaring, Distribution), Knoglevæv (Donation og udtagning, Testning, Konservering, Opbevaring, Distribution) og Humane knoglevæv og knoglesubstitutter til allogen anvendelse (Opbevaring, Distribution)
- KIA er akkrediteret af DANAK til medicinsk undersøgelse jf. DS/EN ISO15189 med registrerings nr. 1031.
-
Klinisk Immunologisk Afdeling ledes af en afdelingsledelse med hver deres personaleansvar.
Cheflæge Betina Samuelsen Sørensen
(Stab)- Læger
- Kvalitetsansvarlig
- Kvalitet, uddannelse og udvikling (kvalitet/udvikling)
- IT
- Specialesekretær
- Forskning
Chefsygeplejerske Helle Hylander
(Blodbank)- Blodbank (Aalborg, Hjørring, Hobro, Thisted, Nykøbing Mors)
- Sekretariat
- Service
Chefbioanalytiker Jane Vad
(Blodtypeserologi og Produktionsafsnit BPA)- Knoglebank
- Fraktionering
- Blodtypelaboratorium
Chefbioanalytiker Christina Sjølin
(Immunologiske Specialafsnit (ISA) og uddannelse)- Autoimmun diagnostik
- Cellulær Immunologi
- Molekylær biologi
- Transport og service
- Kvalitet, uddannelse og udvikling (uddannelse/udvikling)
Klinisk Immunologisk Afdeling er opdelt i en række funktionsområder. Det faglige ansvar for hvert område varetages i fællesskab af en funktionsansvarlig bioanalytiker og en områdeansvarlig læge. Navne på funktionsansvarlige og områdeansvarlige læger fremgår som kontaktpersoner under de enkelte analyser.
I Klinisk Immunologisk Afdeling er der ca. 100 ansatte med faggrupperne:
- bioanalytikere
- sygeplejersker
- læger
- lægesekretærer
- laboranter
- medhjælpere
- laboratoriebetjente
- receptionist
Afdelingsledelse
Forskningsansvarlig
Specialesekretær
-
Klinisk Immunologisk Afdeling er pr. 3. maj 2016 akkrediteret af DANAK jf. kravene i standarden DS/EN ISO 15189- Medicinske laboratorier - Særlige krav til kvalitet og kompetence, 5. udgave, 2013.
Akkrediteringen er en formel bekræftelse af afdelingens kompetence. Akkrediteringen betyder, at Klinisk Immunologisk Afdeling lever op til de generelle krav til organisation og kvalitetsledelse, der er beskrevet i den internationale standard. Klinisk Immunologisk Afdeling opfylder ligeledes specifikke krav om faglig kompetence inden for forskellige metoder eller andre krav til bedømmelse af processer, produkter eller analyseresultater.
DANAK er det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, udpeget af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet. DANAK er ansvarlig for akkreditering af tekniske områder fx af laboratorier. Den danske akkreditering indgår som led i et internationalt system. Det sikrer, at de akkrediteringer, der er givet i Danmark, anerkendes i hele verden.
Akkrediteringsområde
Akkrediteringsområdet i Klinisk Immunologisk Afdeling er Medicinsk Undersøgelse med følgende diagnostiske specialer:
- Biokemi
- Mikrobiologi
- Immunologi
- Genetik
- Prøvetagning
Klinisk Immunologisk Afdeling har fleksibelt akkrediteringsområde med hensyn til systemer, komponenter, metoders ydeevne og metode inden for dele af akkrediteringsområdet.
Det er en del af kvalitetspolitikken i Klinisk Immunologisk Afdeling, at kvalitetsledelsessystemet er akkrediteret af DANAK. Det er afdelingens mål, at afgivne analysesvar i overvejende grad skal stamme fra akkrediterede analyser.
Gældende metodeliste over akkrediterede analyser findes via DANAK’s hjemmeside.
Afdelingens analyser beskrives i Laboratorievejledningen, hvor håndtering, opbevaring og forsendelse af prøver mv. fremgår.
I Laboratorievejledningen vil de akkrediterede analyser have påført DANAK's akkrediteringsmærke under "Akkrediteringsstatus".
-
Kvalitetsledelsessystemet i Klinisk Immunologisk Afdeling sikrer en ensartet kvalitet i produktion af analyser, blodkomponenter og væv & celler i Region Nordjylland. Kvalitetsopgaver varetages på tværs af Klinisk Immunologisk Afdeling, herunder drift af det elektroniske kvalitetsledelsessystem Q-Pulse.
Kvalitetshåndbogen beskriver kvalitetsledelsessystemet i Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Kvalitetshåndbogen er opbygget i henhold til hovedpunkterne i DS/EN ISO 15189, 5. udgave 2013.
Kontakt
-
IT-afsnittet varetager den daglige drift af det fælles IT-system (Prosang) for Region Nordjyllands blodbanker, herunder undervisning af personalet.
Derudover varetages daglig drift af alarmovervågnings-systemet i Klinisk Immunologisk Afdeling.
Kontakt
-
Forskningsenhed
Forskningen i KIA er samlet i en forskningsenhed. Ved samarbejde sikres en større ”fællespulje” af viden og ressourcer med det langsigtede mål at sikre robusthed af forskningen i KIA. Derudover oprettes et forskningsforum for forskningsaktive/forskningsinteresserede, herunder yngre forskere fx ph.d-studerende, uddannelsessøgende læger, bioanalytikere, specialestuderende m.m. Formålet er her at skabe et miljø og netværk for alle forskningsinteresserede, herunder nyansatte, ansatte uden en forskningsportefølje/forskningsprojekt.
Der er nedsat en styregruppe, som har det overordnede ansvar samt et fagligt udviklingsforum, som har det praksisnære ansvar. Roller, ansvar og sammensætning er beskrevet i et kommissorium.
Forskningsstrategi
Forskningsstrategien lægger sig op ad forskningsstrategien for det tidligere Klinik Diagnostik. Her arbejdes ud fra tre spor:
- A. Udnytte eksisterende data
- B. Udvikle nye sygdomsmarkører
- C. Understøtte forskning i andre specialer
I KIA forskes inden for alle tre spor med følgende hovedindsatsområder:
- DBDS
- Immuncytopenier
- Vesikelforskning
- Autoimmunitet
- Cellulær terapi
- Biomarkører
Kontakt
Thure Mors Haunstrup
Forskningsansvarlig overlæge
Telefon
97 66 55 84 / 20 16 92 16Mail
t.haunstrup@rn.dkDet Danske Bloddonorstudie (DBDS)
Bitten Aagaard Jensen
Ledende overlæge
Telefon
97 66 55 80 / 23 30 16 62Mail
biaaj@rn.dk
Aalborg Universitetshospital, Nord
9000 Aalborg
Opdateret