Drik meget de første døgn
Det er vigtigt, at du drikker rigeligt med væske i de første dage efter undersøgelsen – gerne koffeinholdige drikke som kaffe og cola. Det kan hjælpe til at forebygge en forbigående hovedpine, som nogle oplever efter en lumbalpunktur.
Tag håndkøbsmedicin mod hovedpine
Hvis du udvikler hovedpine af en art, som bliver værre, når du står, og bedre når du ligger, så kan du eventuelt tage almindelig håndkøbsmedicin, fx paracetamol. Tag den dosis, der anbefales på pakken. Hvis du oplever, at dette ikke er nok, skal du kontakte os inden for 3 dage med henblik på behandling.
Du får svar på prøven
Vi kontakter dig pr. telefon eller brev, når der er svar på undersøgelsen.