Udredning i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
For at vi kan begynde udredningen af jeres barn, er det vigtigt, at I læser dette materiale.
-
For at vi kan begynde udredningen af jeres barn, er det vigtigt, at I læser dette materiale.
-
Når I møder til udredning første gang, skal I afsætte hele dagen. Hvis I skal have flere samtaler efter denne dag, skal I afsætte 1 time per gang. I løbet af den første dag kommer jeres barn til at tale med en psykolog. Imens taler I med en sygeplejerske. Herefter er der en frokostpause på 1 time, hvor I kan gå i kantinen og købe mad eller spise jeres medbragte mad. Herefter skal jeres barn tale med og undersøges af en læge, og I er med en del af tiden.
Programmet for dagen er i hovedreglen som følger, men indimellem sker det også, at programmet foregår over flere dage.
7.30 – 8.15: Blodprøver
8.15 – 8.30: Velkomst ved psykolog
8.30 – 10.45: Samtale med psykolog (barn)
8.30 – 10.30: Samtale hos sygeplejerske (forældre)
11.15 – 12.15: Frokostpause
12.15 – 13.15: Samtale ved læge
-
Udfyld og medbring skemaer
Udfyld venligst de medsendte skemaer (samtykkeerklæring og oplysningsskema). Medbring dem og aflevér dem den første dag i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser.
For at vi kan påbegynde udredningen, skal der senest ved 1. besøg foreligge underskrift af samtykkeerklæring fra (begge) indehavere af forældremyndigheden.
Unge fra 15 år og opefter skal også underskrive samtykkeerklæringen.
Medbring materiale om vækst og medicin
Medbring så vidt muligt 'Barnets Bog' samt vækstoplysninger fra sundhedsplejerske og egen læge. Medbring også en medicinliste, hvis jeres barn får medicin.
Få taget blodprøver samme morgen kl. 7.30 – OBS: Bestil i god tid
Forud for samtalerne i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser skal jeres barn samme morgen kl. 7.30 få taget blodprøver og hjertekardiogram i Klinisk Biokemisk Afsnit (Blodprøvetagningen), Aalborg Universitetshospital, Hospitalsbyen.
I skal selv bestille tid til at få taget prøverne på https://booking.RN.dk I skal bruge MitID for at logge på.
- Er dit barn over 15 år, benyt da barnets eget MitID, når I logger på.
- Er dit barn under 15 år, benyt da dit eget MitID. Når du kommer ind på portalen, vælg da at booke tid til et barn (0-10 år), så bliver der afsat mere tid til prøvetagningen.
Husk at medbringe barnets gule sundhedskort til tjek ind og prøvetagning.
Jeres barn skal have taget blodprøver og hjertekardiogram, fordi barnets krop kan være påvirket af spiseforstyrrelsen. Vær opmærksomme på at bestille i god tid.
-
Bemærk, at udredningsgarantien på 30 dage bortfalder, hvis I aflyser planlagte tider.
-
Meld jeres ankomst
Når I ankommer til hospitalet, skal I skanne barnets sundhedskort og følge anvisningerne på den bon, I får i standeren.
Afbud og tidsbestilling
Ring på tlf. 97 64 33 87, hvis I skal bestille tid eller melde afbud til en tid. Bemærk, at vi ikke tager telefonen fra 10.00-12.30 og efter klokken 15.00 (fredag efter klokken 14.00).
-
Har I spørgsmål til udredningen, er I velkomne til at kontakte os.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Tlf. 97 64 33 87
Vi træffes: Mandag – torsdag 8.00 – 10.00 og 12.30 – 15.00
Fredag 8.00 – 10.00 og 12.30 – 14.00