Hjælp dit barn på hospitalet

Før undersøgelsen eller operationen tilser en læge dit barn. Lægen vil planlægge bedøvelsen med udgangspunkt i dit barn og det aktuelle indgreb. Lægen vil spørge ind til allergi, medicin, løse mælketænder, kroniske sygdomme, og om dit barn har været bedøvet tidligere.

Nogle gange tilser lægen dit barn nogle uger før indgrebet. Hvis forholdene har ændret sig, når dit barn skal undersøges eller opereres, skal du huske at kontakte os.

Kontakt os, hvis dit barn har været syg

Du skal ringe til os, hvis dit barn har været forkølet de sidste to uger op til bedøvelsen. Det kan være nødvendigt at udsætte undersøgelsen eller operationen, hvis der fx har været feber, meget snot eller hoste.

Barnet skal møde fastende

På undersøgelses- eller operationsdagen skal dit barn faste, så mavesækken er helt tom.

Det betyder:

• Dit barn må spise normalt indtil 6 timer før undersøgelsen eller indgrebet.
• Dit barn må drikke tynde, klare væsker som saft, vand eller juice uden frugtkød indtil 1 time før undersøgelsen eller indgrebet.

Spædbørn må dog gerne ammes indtil 3 timer før eller få modermælkserstatning indtil 4 timer før planlagt behandling eller indgreb.

Vi anbefaler, at dit barn drikker et glas sød saft 1 time før den planlagte undersøgelse eller det planlagte indgreb.

Vær ved dit barns side indtil efter bedøvelsen

Det er vigtigt, at du går med hen til undersøgelses- eller operationsstuen. Det kan gøre dit barn mere tryg ved situationen. Du er med på stuen, indtil dit barn sover.

På undersøgelses- eller operationsstuen vil en læge eller sygeplejerske spørge om barnets navn og personnummer. Vi gentager nogle af de spørgsmål, som lægen måske allerede har stillet tidligere. Det gør vi for dit barns sikkerheds skyld.

Bedøvelse gennem drop eller maske

Vi kan bedøve dit barn på to måder. Vi kan bedøve dit barn gennem et drop (et lille plastikrør i et blodkar), som vi giver sovemedicin i, eller vi kan bedøve dit barn ved at give medicinen gennem en maske. Især mindre børn oplever tryghed ved at sidde hos en forælder, uanset hvilken metode vi benytter.

Hvis vi giver bedøvelsen gennem et drop, skal dit barn prikkes før bedøvelsen. Hvis vi bruger denne metode, har vi enten givet dig vejledning i at påføre lokalbedøvende creme på dit barns hænder, eller også påfører en sygeplejerske det ved jeres modtagelse i afdelingen. Den lokalbedøvende creme gør, at dit barn mærker mindst muligt til prikket.

Når vi giver bedøvelsen gennem et drop, sover dit barn få sekunder efter, at sovemedicinen er givet.

Vi kan også bedøve med sovemedicin, som dit barn skal indånde gennem en maske. Lægen vurderer, hvilken måde der passer bedst til dit barn.

Hvis vi giver bedøvelsen, ved at barnet indånder sovemedicin, holder vi en maske foran barnets næse og mund. Lugten af sovemedicin kan være ubehagelig, men dit barn falder i søvn efter mindre end 1 minut. Når vi bedøver med maske, lægger vi først droppet, når barnet er faldet i søvn.

Vi observerer dit barn nøje

Når dit barn sover, bliver du fulgt eller henvist til et venteområde.

Under hele undersøgelsen eller operationen observerer vi dit barn meget nøje. Vi holder øje med puls, blodtryk og vejrtrækning, og vi sørger for, at dit barn sover godt.

Observation efter indgrebet

Når undersøgelsen eller operationen er færdig, giver vi dig besked om det. Efter undersøgelsen eller operationen kører vi dit barn tilbage til Forberedelse og Opvågning, hvor det skal vågne. Her må du gerne være til stede.

I Forberedelse og Opvågning observerer vi dit barn, og der gives smertestillende medicin ved behov.

Det er vigtigt, at dit barn får ro til at sove. Det er bedst, at barnet vågner af sig selv. Børn kan godt være urolige efter bedøvelsen, men kun i kortere tid.

Efter kirurgiske indgreb vil lægen komme forbi og informere om indgrebet og eventuel efterfølgende behandling eller forholdsregler.

Dit barn vil blive udskrevet, når det er lægeligt forsvarligt, og når du som forælder er tryg ved det.

Brug tid på at forklare barnet i et alderssvarende sprog, hvad der skal ske. Fortæl, at du vil være hos dit barn under hele forløbet, og at du og personalet er der for at hjælpe barnet.

Hvis det er et større barn, kan du i samarbejde med personalet give dit barn en ”tidslinje” over forløbet. Fortæl, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske. Fortæl, hvem barnet skal møde, og hvad I skal lave bagefter. Tidslinjen skal være så konkret og overskuelig som muligt.

Uvidenhed og misopfattelser om det, der skal ske, kan forværre smerteoplevelsen for barnet. Derfor er det vigtigt, at du prøver at finde ud af, hvilke tanker barnet gør sig om det, der skal ske, og hvad barnet måske er bange for eller frygter mest.

Hvis dit barn spørger, om det, der skal ske, gør ondt, så svar, at det muligvis kan være ubehageligt, men at personalet vil gøre alt for at hjælpe, så det næsten ikke gør ondt.

Giv barnet realistiske valgmuligheder, så det oplever en følelse af medbestemmelse og kontrol. Lad gerne barnet vælge, hvilket legetøj det vil have med på hospitalet, og om det vil sidde på skødet af dig eller for sig selv under proceduren. Men du skal ikke give barnet mulighed for at vælge, om der fx skal tages blodprøve eller ej.

Giv udtryk for, at du er sikker på, at barnet kan mestre det, der skal ske. Det har stor betydning for smerteoplevelsen og barnets efterfølgende selvværd og adfærd, at forældrene viser tillid til barnet og dets evner til at mestre en vanskelig situation. Sørg for, at du giver tydeligt udtryk for dette over for dit barn.

Forsøg at opmuntre barnet til at samarbejde med personalet.

Det er i orden, at du selv er ked af det, når dit barn skal prikkes eller gennemgå en anden procedure, men forsøg ikke at vise det. Dit barn ser dig ikke som ”skurken”, så længe du er aktivt involveret og engageret under proceduren.

Vær opmærksom på dit ansigtsudtryk og dit kropssprog. Forsøg at genfinde roen, hvis du begynder at miste kontrollen. Træk vejret dybt og roligt. Mærk dine fødder hvile på gulvet, og brug din vejrtrækning bevidst under proceduren, så du bevarer roen. Din ro vil berolige barnet.

Tænk over, at dit sprog har stor betydning for, hvordan barnet oplever en smertefuld og angstprovokerende situation. Bevar en positiv og optimistisk attitude.

Her kan du se en række eksempler på sprogbrug:

Vi vil meget gerne have kendskab til dine og barnets erfaringer fra eventuelle tidligere angst- og smertefulde oplevelser. Vi kender proceduren, du kender dit barn. Sammen kan vi lægge den bedste plan for, hvordan vi løser opgaven bedst. Hold dig ikke tilbage med at fortælle, hvad du mener, virker bedst for dit barn.

Aftal gerne med personalet, hvad din rolle er under proceduren, og hvor dine grænser går. Når du kender din opgave, kan du føle dig tryg i samarbejdet.

Vi anbefaler at gøre brug af de fire obligatoriske smertedæmpere inden et smertefuldt indgreb for så vidt muligt at skabe en mere positiv oplevelse for dit barn og undgå brugen af fastholdelse:

• Lokalbedøvende creme eller plaster
• Sukkervand til børn op til 1-årsalderen
• Tryg stilling for barnet under indgrebet
• Afledning

Vi har en plan B klar i form af afslappende medicin, lattergas, bedøvelse eller andet, hvis de fire obligatoriske smertedæmpere ikke er tilstrækkelige.