iPad-mini og speciallægeuddannelse

Ved årsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse (DSMU) d. 9. november 2017 blev erfaringerne med brug af iPad-mini i speciallægeuddannelsen på Aalborg Universitetshospital præsenteret.

Formålet med studiet var at undersøge om brug af iPad-mini kan understøtte postgraduat medicinsk uddannelse i en klinisk hverdag.

Studiedesignet var eksplorativt og involverede 10 iPad-mini og 19 læger i to kliniske afdelinger, Lungemedicin og Gynækologi-Obstetrik. Der blev udfyldt 84 semistrukturerede registreringsskemaer om brug i efteråret 2015 og foråret 2016.

Konklusionen blev, at brug af iPad-mini i speciallægeuddannelsen har potentiale i forhold til kompetencevurdering. Den er fx velegnet til at optage patientkontakter til senere vurdering alene og med vejleder - som en erstatning for direkte observation i klinisk arbejde.

Selvom iPad-mini blev brugt til informationssøgning, fandtes den ikke egnet til at bære fast i kittellommen til klinisk brug pga. af dens vægt.

 

Læge Karen Guldbrandsen præsenterede posteren ”iPad mini og speciallægeuddannelse – et godt match? ved DSMU’s årsmøde d. 9. november 2017

   

Projektgruppen består af:

  • Reservelæge Karen Guldbrandsen, Gynækologi-Obstetrik
  • Overlæge Karin Dahl Assing, Lungemedicin
  • Overlæge Rana Bibi, Lungemedicin
  • Overlæge Helle Larsen, Gynækologi-Obstetrik
  • Sekretær Lotte Hoelgaard Christensen, Postgraduat Uddannelse
  • Uddannelseskoordinerende overlæge Susanne Nøhr, Postgraduat Uddannelse