Ph.d.-forsvar ved Stine Linding Andersen

Jod indgår i dannelsen af stofskiftehormoner (thyroidea hormoner), som er essentielle udviklingsfaktorer, særligt hvad angår hjernens udvikling. I Danmark var der tidligere jodmangel med regionale forskelle. En obligatorisk jodberigelse af husholdningssalt og salt anvendt til industriel fremstilling af brød blev indført i år 2000.

Jodmangel hos gravide og ammende kan have alvorlige konsekvenser for fosteret og det nyfødte barn. Svær jodmangel kan føre til irreversibel hjerneskade og kretinisme med hæmmet fysisk og psykisk udvikling hos barnet, men også lettere grader af jodmangel er fundet associeret med lav IQ hos barnet.

I den tidlige graviditet er fosterets hjerneudvikling afhængig af thyroidea hormoner fra moderen, men fra andet trimester af graviditeten bliver fosteret i stigende grad selv i stand til at producere thyroidea hormoner, og der er behov for, at jod transporteres via moderkagen (placenta) til fosteret. Flere studier har vist, at jodid transporten i den humane placenta ligesom i skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea) og i den lakterende mamma medieres af natrium-jodid symporteren (NIS), og studier i rotter og in vitro har antydet, at transporten af jodid i placenta er autoreguleret, ligesom det er tilfældet i glandula thyroidea. Ph.d.-afhandlingens første studie støtter hypotesen om, at jodid transporten over placenta er autoreguleret.

Jodindtaget hos danske gravide og ammende blev senest undersøgt før indførelsen af den obligatoriske jodberigelse af salt i Danmark. På det tidspunkt havde danske gravide og ammende jodmangel. Ph.d.-afhandlingens andet og tredje studie er en regional undersøgelse mere end 10 år efter indførelsen af den obligatoriske jodberigelse af salt i Danmark. I denne nye undersøgelse var jodindtaget hos danske gravide fortsat for lavt vurderet ved den mediane urinjodskoncentration. Der var sket en markant stigning i antallet af gravide, som indtog jodholdigt kosttilskud i forhold til en tidligere undersøgelse, men der var fortsat 15 % af de gravide, som ikke tog jodholdigt kosttilskud, og denne gruppe af gravide var særligt i risiko for at have jodmangel. Indtag af jodholdigt kosttilskud under amning var mindre hyppigt, og jodindholdet i mødrenes urin samt i ammemælk var under anbefalet niveau. Jodholdigt kosttilskud bør officielt anbefales til gravide og ammende i Danmark.

Evaluering af jodstatus hos gravide og ammende kan være vanskelig. Ph.d.-afhandlingens fjerde studie belyser metodemæssige overvejelser om sted og tidspunkt for urinprøvetagningen, tidspunkt for seneste indtag af jodholdigt kosttilskud forud for urinprøvetagningen samt urin kreatinin koncentrationen.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes i auditoriet i Forskningens Hus mandag den 23. februar kl.14.00. Der vil efterfølgende være reception.

Bedømmere og vejledere

Vejledere:

• Professor Peter Laurberg, Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (hovedvejleder)
• Professor Jørn Olsen, Epidemiologisk Afdeling, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
• Ph.d. Chunsen Wu, Epidemiologisk Afdeling, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Bedømmelsesudvalg:

• Professor Peter Smyth, National University of Ireland, Ireland.
• Professor Jens Faber, Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital.
• Professor Finn Ebbesen, Børneafdelingen, Aalborg Universitetshospital (formand).