Ufrivillige vandladninger blandt børn
Ufrivillige vandladninger (urininkontinens) er en meget hyppig problemstilling blandt børn og unge, og de fleste kender én, der har eller tidligere har haft ufrivillige vandladninger om dagen.
Man kender ikke fuldt ud årsagen til problemstillingen, men forskning på voksne tyder på, at aktiviteten i hjernen er anderledes hos dem med ufrivillige vandladninger (urininkontinens) sammenlignet med raske.
Da der aldrig er lavet lignende studier på børn, søger vi på Børn og Unge-afdelingen forsøgsdeltagere med ufrivillige vandladninger om dagen (urininkontinens), som har lyst til at gøre os klogere på problemstillingen ved få lavet MR-scanninger af hjernen.
Dit barn kan deltage hvis:
- Dit barn er i aldersgruppen 6-14 år.
- Dit barn har pludseligt indsættende vandladningstrang og mindst to våde dage på en uge.
- Dit barn ikke er kendt med sygdomme i nyrerne eller nervesystemet, og ikke tidligere er blevet opereret i urinvejene eller hovedet.
- Dit barn ikke har ADHD eller autisme.
- Dit barn ikke har metal i kroppen (da det forstyrrer MR-scanningen).
- Dit barn ikke er forstoppet eller har afføringsuheld.
Hvis I vil høre mere om projektet eller ønsker at deltage, er I meget velkomne til at kontakte forsøgsansvarlig læge Kristina Thorsteinsson eller professor Søren Hagstrøm (e-mail: uroforsk@rn.dk eller telefon 97 66 33 72)
Projektidentifikation (Videnskabsetisk Komíté): N-20210004
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om projektet eller ønsker at deltage, så kontakt forsøgsansvarlig læge Kristina Thorsteinsson eller forskningsansvarlig overlæge Søren Hagstrøm (e-mail: uroforsk@rn.dk eller telefon 97 66 33 72)
Opdateret