Samarbejde

Internt samarbejde på Aalborg Universitetshospital

Patologiafdelingen samarbejder med forskellige forskere samt de kliniske forskningsenheder (KFE), Aalborg Universitetshospital. Dette samarbejde omfatter dels behandlingsprotokoller fra både Hæmatologisk og Onkologisk Kliniske Forskningsenhed, og dels individuelle forskningsprojekter, hvor Patologiafdelingen bidrager med væv eller indgår andet forskningsmæssigt samarbejde.

Forespørgsler vedrørende forskningssamarbejde sendes på mail til patologipostkassen (patologi@rn.dk). En forskningskoordinerende læge bidrager til at udarbejde projektsamarbejdsaftaler, som endeligt godkendes af den projektansvarlige patolog og den forskningsansvarlige eller cheflæge på Patologiafdelingen. En samlet oversigt over protokoller indeholder for hver protokol en projektsamarbejdsaftale, protokol, laboratoriemanual, oplysninger på projektansvarlige og kontaktpersoner samt en intern patologi-vejledning til løsning af opgaven.

Flowchart over forskellige typer forskningsprojekter på Patologiafdelingen:

Flowchart

Nationalt og internationalt samarbejde

Afdelingen er repræsenteret i langt de fleste nationale DMCG’er (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper), som udarbejder ensartede retningslinjer for undersøgelse og behandling af cancersygdomme på højt internationalt niveau gennem aktiv deltagelse i internationale forskningsmiljøer og netværk.

Internationale grupper

  • FReJA consortium: samarbejde om dansk familie med FTLD forårsaget af CHMP2B mutation.

Opdateret