Anders Borg Andersen, forskningsårsstuderende

Hovedformålet med Anders’ forskningsprojekt er at opnå et indblik i, hvordan patienternes fysiske formåen og aktivitetsniveau forud for assisteret robotkirurgi ifm. blærecancer har af indflydelse på deres postoperative forløb.  
Idéen til projektet er opstået ifm. de nuværende kræftpakkeforløb. Kort udredningstid er godt, men desværre så resulterer kræftpakkerne også i et ganske kort møde med patienterne forud for deres operation. Dette begrænser muligheden for at bedømme den enkelte patients egentlige fysiske formåen væsentligt. Med andre ord; man opererer langt de fleste patienter velvidende, at nogle klarer sig godt, mens andre kommer til at klare sig markant dårligere i sit efterforløb - og begge patientgrupper er ikke altid lige til at klarlægge.  

I forskningsprojektet udstyres patienterne med nogle af de nyeste kommercielt tilgængelige smartwatches (pulsurer), som skal opsamle aktivitets- og sundhedsdata på patienterne i deres eget hjem en uges tid forud for operationen. Derudover skal patienternes diagnostiske CT-scanninger analyseres med en moderne analysesoftware, som tillader en detaljeret udregning af patienternes kropssammensætning.  

Disse data fra wearables og CT-body composition skal vha. AI-modeller sammenkøres med kliniske data for at kunne identificere variabler med betydning for det operative forløb hos den enkelte patient. For at sige det helt enkelt; intentionen er at blive bedre til at vurdere outcommet for den enkelte patient ifm. større cancerkirurgi og forhåbentligt opnå færre postoperative komplikationer.  

Forskningsprojektet er støttet af Region Nords sundhedsinnovationspulje og Nyreforeningen.  

Opdateret