Temadag med fokus på kliniske forsøg

Den 22. november fra kl. 12.30 til 15.00 kan du deltage i en temaeftermiddag om klinisk forskning. På programmet er oplæg, der gør dig klogere på mulighederne for kliniske forsøg i Region Nordjylland, og du kan erfaringsudveksle og diskutere fælles udfordringer med kollegaer, der også beskæftiger sig med klinisk forskning.

I Danmark er vi blandt verdens førende nationer, både når det kommer til antallet af kliniske forsøg, og i kvaliteten af de studier, vi gennemfører. De seneste fem år har antallet af kliniske forsøg i Danmark været stødt stigende, både når det gælder investigator-initierede og virksomheds-initierede kliniske forsøg. 
 
Derudover er det Region Nordjyllands mål at forskning skal være en integreret del af den kliniske hverdag og understøtte specialeplanlægningen og den kliniske udvikling. Forskning skal gøre en forskel og bringes til anvendelse i tæt samspil mellem klinikere, forskere, patienter og øvrige samarbejdspartnere og herved understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet. 
 
På langt de fleste afdelinger i regionen er stort fokus på klinisk forskning, men vi kan også blive bedre til dette ved at lære fra hinanden. Derfor inviterer Kontraktenheden til en temadag om klinisk forskning, hvor der bliver mulighed for at erfaringsudveksle og diskutere fælles udfordringer.
 
Der vil blandt andet være oplæg fra

  • Marianne Pilgaard, direktør for Trial Nation, som arbejder for at fremme kliniske forsøg i Danmark; 
  • Egon Toft, forskningschef på Aalborg Universitetshospital.
  • Ursula Falkmer, Professor ved Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Arrangementet finder sted i Auditoriet i Medicinerhuset.

Tilmelding sker via dette link