Temamøde med gode tilbud
Forskning skal være en naturlig del af hverdagen i alle specialer på Aalborg UH. Mange specialer er allerede godt i gang, mens andre har brug for et puf eller en hjælpende hånd til at komme i gang.
- Som universitetshospital skal vi forske hver dag. Forskning skal være en integreret del af den kliniske hverdag, og alle faggrupper skal være med. Udgangspunktet for, at vi har valgt at holde denne temaeftermiddag, er imidlertid, at vi kan se, at det ikke er alle specialer, der har den fornødne erfaring med at forske, sagde Michael Braüner Schmidt i sin velkomst til omkring 70 forskere og forskningsinteresserede, der var mødt op i Medicinerhusets auditorium.
Forskning baner vej for højtspecialiserede funktioner
Den første i dagens talerrække var professor i Medicinsk Gastroenterologi, Asbjørn Mohr Drewes, der fortalte om forskningens betydning i forhold til at opnå og bibeholde højt specialiserede funktioner.
Netop konkurrencen om Sundhedsstyrelsens fordeling af højt specialiserede funktioner er nu aktuel igen, og her spiller forskning en væsentlig rolle, idet det ikke alene er høj faglighed, der vægtes i fordelingen – men også evnen og viljen til at drive fagets udvikling, forklarede han.
I patienternes interesse
At forskning også er noget, der forventes af borgere og patienter, satte kræftpatient Malgorzata Kepler ord på. Gennem sit sygdomsforløb har hun gjort sig tanker om den forskning, som foregår på danske hospitaler. Hun fortalte, hvordan hun mente, at der var oplagte forskningsområder, som ikke har danske kræftforskeres interesse, og at der er træghed i implementering af viden og erfaringer fra udlandet i klinisk praksis.
Michael Braüner Schmidt kvitterede for Malgorzata Keplers indlæg:
- Det er vigtigt at høre din stemme, og du skal vide, at der er ikke noget, vi hellere vil, end at give de mange patienter med kræft, en god og effektiv behandling. Og dit indlæg er med til at understrege, hvorfor vi skal forske, sagde Michael Braüner Schmidt.
Gode muligheder for forskningsstøtte
Herefter tog forskningschef Egon Toft over. Han fortalte om de understøttende funktioner på Aalborg UH, som forskningsmiljøerne kan trække på:
- Vi har mange tilbud på hylderne til hospitalets forskere. Både rent administrative støttefunktioner, fundraising, faciliteter til dyreforsøg samt forskningsstøtteenheder inden for forskningsdata og statistik. Fælles for tilbuddene er, at vi støtter på alle niveauer, og vores medarbejdere har mange års erfaring og høj faglighed, sagde han.
Hans budskab var derfor klart:
- Uanset hvad jeres problem er, så står vi klar under hele forskningsprocessen. Lige fra litteratursøgning, idégenerering, forsøgsdesign og analyser. Vi håber, at vi kan bidrage til, at tingene går lidt nemmere for jer, sagde Egon Toft.
Læs mere om mulighederne for forskningsstøtte her
Klinisk Kræftforskningscenter
Næste oplægsholder var professor ved Afdeling for Kræftbehandling, Ursula Falkmer. Hun var inviteret til at fortælle om Klinisk Kræftforskningscenter, der er et formaliseret forskningssamarbejde mellem afdelinger på Aalborg UH, som beskæftiger sig med diagnostik, behandling og pleje af kræftpatienter.
Hun fortalte, hvordan centeret med en tværfaglig tilgang medvirker til at løfte hospitalets kræftforskning:
- I Klinisk Kræftforskningscenter koncentrerer vi os om at initiere regionale, nationale og internationale forskningsprojekter, og gerne forskningsprojekter på tværs af specialer. Således har vi bl.a. fælles ph.d.-studerende, ligesom vi afholder fælles ph.d.-kurser, ph.d.-fora, seminarer med videre. Endelig arbejder vi sammen om fælles fondsansøgninger. Vi har rigtig god erfaring med tværgående samarbejde, både i forhold til gennemførsel af ph.d.-studier, men også i forhold til, når der skal skaffes finansiering til forskningsprojekter.
Hendes tilbud til dagens tilhørere var derfor en invitation til andre specialer om at blive en del af centeret, og samarbejde om kræftforskningsprojekter.
Læs mere om Klinisk Kræftforskningscenter her
Database giver muligheder
Professor ved Afdeling for Blodsygdomme, Marianne Tang Severinsen havde med sit oplæg også et godt tilbud: Nemlig en invitation til specialer, der beskæftiger sig med epidemiologisk forskning, om at være med i den projektdatabase, som Epidemiologi-gruppen i Klinisk Kræftforskningscenter har adgang til via Danmarks Statistik.
- I 2019 etablerede vi en projektdatabase ved Danmarks Statistik, som giver adgang til en lang række nationale data, som forskere ved Aalborg Universitetshospital kan få adgang til. Det giver forskere mulighed for at være med i et større fællesskab, og en let adgang til data, sagde hun og fortsatte:
- Fordelene ved sådan en projektdatabase er mange – og vi håber derfor, at endnu flere afdelinger vil være med, sagde Marianne Tang Severinsen.
Læs mere om Klinisk Kræftforskningscenters database her
Forskning er nøglen til vores virke
Prodekan for forskning ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Ole Kæseler Andersen var også på talerlisten. Han talte om, hvordan Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital gensidigt kan understøtte hinanden i udviklingen af en stærk forskningskultur.
- Forskning inden for alle kliniske specialer er en forudsætning for, at man kan være et universitetshospital med højt specialiserede funktioner, men også for, at man kan bibeholde retten til at drive en medicinuddannelse. Forskning er således nøglen til hele vores virke, sagde han.
Ole Kæseler Andersen opfodrede til, at forskere fra Aalborg UH opsøger samarbejde med AAU og trækker på de forskellige forskningsunderstøttende ressourcer, der findes på universitetet.
Forbilledligt tværregionalt samarbejde
Dagens sidste oplægsholdere var ledende overlæge Charlotte Rittig og professor Søren Hagstrøm fra Børne- og Ungeafdelingen. Med erfaringer fra børneonkologien talte de om fordelene ved at tænke tværregionalt i såvel forskning som klinisk arbejde.
- På et mindre område som børneonkologien er vi nogle gange stærkest og mest robust i samarbejde med andre regioner. Via et unikt samarbejde på tværs af Aalborg UH, AUH og OUH, samarbejder vi om fælles patientforløb, faglig robusthed, uddannelse, sagde Charlotte Rittig.
- Vi er optaget af, hvad vi kan nå sammen i stedet for at være bange for at miste. Vi er således ikke optaget af, hvem der er "storebror" og "lillebror" i samarbejdet, men om hvordan vi kan have en god dialog og lære i fællesskab, sagde hun.
Søren Hagstrøm fortalte, at det ikke kun er i forhold til patientforløb, at samarbejde betaler sig. Også på forskningsområdet er det vigtigt at arbejde sammen, blandt andet fordi patientgrundlaget typisk er meget lille, hvilket begrænser muligheden for selvstændige studier.
- Vi oplever, at et tæt og tillidsfuldt forskningssamarbejde giver grobund for større og bedre projekter, sagde han.
Paneldebat
Dagen blev afsluttet med en paneldebat, hvor oplægsholderne tog imod spørgsmål fra salen, inden Michael Braüner Schmidt til sidst rundede af:
- Jeg håber, at dagen i dag har givet inspiration til nye samarbejder og har kastet lys over de gode tilbud om samarbejde, der er både i og på tværs af afdelinger, sagde han.
Forfatter
Kommunikationskonsulent
Forfatter
Kommunikationskonsulent