Ph.d.-forsvar ved Ingrid Jepsen

Fredag d. 28. april 2017 forsvarer jordemoder Ingrid Jepsen sin ph.d.-afhandling om "kendt jordemoderordning".

I Danmark udbredes kendt jordemoderordning på trods af, at der hverken findes dansk forskning omhandlende kvindernes, partnernes og jordemødrenes oplevelser eller forskning omhandlende konsekvenserne heraf.

Formålet med afhandlingen var at udvide forståelsen af kendt jordemoderord-ning i en dansk kontekst. I et mixed metode studie blev fire forskellige perspektiver på kendt jordemoderordning undersøgt nærmere.

Jordemødres oplevelser af at arbejde som kendt jordemoder blev udforsket gennem deltagerobservation og interview i jordemoderkonsultationer (studie 1). Jordemødres grad af udbrændthed blev undersøgt i en survey med spørgeskema som metode (studie 2). Parrenes oplevelser af kendt jordemoderordning blev udforsket gennem deltagerobservation under fødslen samt efterfølgende interview (studie 3). Sideløbende blev register-data indsamlet over en tre-årig periode (studie 4).

Resultaterne fra de fire studier blev integreret ved hjælp af ”narrative weaving” og ”joint displays”. Det konkluderes, at der opstår en positiv cirkulær proces, hvor en tæt relation mellem jordemoderen og parret fører til trivsel og velvære samt gensidige hensynsfulde handlinger. Denne konklusion understøttes af en lav grad af udbrændthed i kendt jordemoderordning.

En kombination af en stærk forpligtigelse til at være der for alle kvinder, udefinerbare arbejdstider samt udfordringer med fælles beslutningstagen i tætte relationer ser ud til at lede til en mere negativ cirkel, idet der ses en mere aktiv tilgang til fødslerne i kendt jordemoderordning.

Vilkårene for kendt jordemoderordning bør overvejes, idet et stort arbejdspres, mange timer på kald, lange kald og det at skulle afløses af en jordemoder, der ikke kender parret kan medføre, at jordemoderen fremskynder et fødselsforløb.

Tid, sted og tilmelding

Ph.d.-forsvaret finder sted fredag d. 28. april 2017 Kl. 13.00, auditoriet - lokale 2.50, University College Nordjylland, Selma Lagerløfsvej 2, 9220 Aalborg Øst. Efterfølgende vil der være reception og af hensyn til antallet bedes du venligst tilmelde dig inden 20. april her.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Professor Erik Elgaard Sørensen, Department of Clinical Medicine, Aalborg University and Clinical Nursing Research Unit, Aalborg University Hospital, Denmark
  • Professor Ellen Aagaard Nøhr, Research Unit for Gynaecology and Obstet-rics, Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Den-mark
  • Postdoc Edith Mark, Clinic for Internal Medicine and Clinical Nursing Re-search Unit, Aalborg University Hospital, Denmark
  • Professor Maralyn Foureur, Centre for Midwifery, Child and Family Health, Faculty of Health, University of Technology Sydney, Australia
  • Professor Svend Juul, Section for Epidemiology, Department of Public Health, Bartholins Alle 2, Aarhus University, 8000 Aarhus C, Denmark

Bedømmelsesudvalg

  • Professor Ole Bjarne Christiansen (chairman), Department of Clinical Medi-cine, Aalborg University and Aalborg University Hospital, Denmark
  • Professor Ellen Blix, Faculty of Health Sciences, Oslo and Akershus Univer-sity College of Applied Sciences, Norge
  • Professor Helena Lindgren, Department of Women’s and Childrens Health (KBH), Barnmorskaprogrammet, Sverige