Ph.d.-forsvar om børn og unge med ADHD

ADHD – Hyppigste årsag til henvisning

Afhandlingens fulde titel er ”ADHD hos danske børn og unge; Incidens validitet, psykiatrisk komorbiditet og risiko for kriminalitet”.

Emnet har stor relevans – blandt andet set i lyset af, at mistanke om ADHD er den hyppigste årsag, når børn og unge i Danmark henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.

Børn og unge med ADHD har en række fællestræk, hvad angår deres adfærds- og funktionsniveau, men de er også meget forskellige. Mange af dem har andre vanskeligheder oveni deres ADHD, kognitivt kan de være mere eller mindre udfordret, og også deres familiære og sociale baggrund og ressourcer er variable.

Udenlandske undersøgelser har vist, at netop de individuelle forskelle kan være forudsigende for, om der for de pågældende børn og unge vil være øget risiko for f.eks. et problematisk uddannelsesforløb eller forløb med kriminalitet.

For bedre at kunne forebygge sådanne problemer er det vigtigt at få en øget viden om forskellige risikofaktorer og deres betydning. Det kan danne baggrund for, at der tilrettelægges en mere målrettet indsats for det enkelte barn og barnets familie.

Øger ADHD risikoen for kriminalitet?

Christina Mohr Jensens afhandling er baseret på resultater i fem artikler – og formålet har været at afdække, hvor mange personer i Danmark, der er diagnosticeret med ADHD, og undersøge validiteten af disse diagnoser hos børn og unge.

Afhandlingen har også haft fokus på at undersøge, hvad der karakteriser børn og unge med ADHD, samt at estimere og identificere, hvor mange og hvilke børn, der senere i livet kommer ud i kriminalitet.

En sammensat gruppe med forskellige behov

Undersøgelsen bekræfter, at børn og unge med ADHD udgør en sammensat gruppe med forskellige profiler – og dermed også forskellige udfordringer og behov.

En vigtig konklusion er også, at selv om de på gruppeniveau har en øget risiko for at komme ud i kriminalitet senere i livet, så kan det ikke udelukkende tilskrives, at de har ADHD.
Risikoen for en kriminel løbebane viser sig netop at være særligt forhøjet, når der er tale om en ophobning af belastende sociale og familiære faktorer.

Samlet peger undersøgelsens resultater på, at der i det forebyggende arbejde bør være et bredt fokus, så der tages høje for både biologiske, psykologiske og sociale forhold. Indsatsen bør også i højere grad målrettes det enkelte barn og den enkelte familie.

Kort om Christina Mohr Jensen

Christina Mohr Jensen har været ansat i Psykiatriens Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri siden 2009. Her har hun været forskningsassistent på deltid.
Aktuelt arbejder hun som psykolog i Ambulatorium for ADHD i børne- og ungdomspsykiatrien i Aalborg og forsker som en del af sin stilling.

Hun afsluttede sin kandidateksamen i 2012 og blev herefter indskrevet som ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

Ud over de projekter, hun har arbejdet med i sin afhandling, har hun lavet forskning bl.a. via de danske registre, og hun har gradvist opbygget et solidt forskningsmæssigt samarbejde nationalt og internationalt.

I de seneste år har hun desuden arbejdet bredt på tværs af regioner og kommuner i forhold til at udbrede viden om ADHD. Hun har ydet supervision til forskellige specialtilbud, bl.a. med fokus på tilrettelæggelse af den specialpædagogiske indsats samt træning af forældre til børn med ADHD.

Christina Mohr Jensen forsvarer sin ph.d.-afhandling tirsdag den 24. maj 2016. Det sker kl. 15 på psykiatrisk sygehus, Mølleparkvej 10, i Aalborg (Mødelokale C ved Indgang 6).