CCC styregruppe

CCC-styregruppen har det overordnede ansvar for Aalborg Universitetshospitals Comprehensive Cancer Centre (CCC) og arbejdet med CCC-akkreditering. Styregruppen skal samle beslutningskraften på tværs af hospitalet og sikre kontinuitet og fremdrift i udviklingen af kræftområdet og i arbejdet med at opnå og fastholde akkrediteringen.

En central opgave er at understøtte implementeringen af akkrediteringsprogrammet på hospitalet og skabe opbakning til CCC på tværs af afdelinger og fagområder. Styregruppen følger arbejdet med akkrediteringskriterier og handleplaner, drøfter risici og ressourcebehov og kan iværksætte forbedrings- og udviklingsinitiativer, hvor der er behov.

Styregruppen har samtidig et bredere fokus på udviklingen af kræftområdet på Aalborg Universitetshospital. Det indebærer blandt andet at identificere nye udviklingsmuligheder, følge relevante data på kræftområdet og bidrage til samarbejde og videndeling både internt på hospitalet og med eksterne og internationale samarbejdspartnere. Styregruppen skal desuden sikre løbende kommunikation om CCC-arbejdet og involvere relevante parter på hospitalet.

CCC-styregruppen refererer til Udvidet Hospitalsledelse og er en stående gruppe.

Medlemmer

Sekretariatsbetjening

Opdateret