ORCID
Hvad er ORCID?
ORCID iD’et er et unikt og internationalt anerkendt forsker-id, der knytter forsker og forskning korrekt sammen. Det anvendes allerede i dag af flere danske og udenlandske universiteter, private aktører, fonde, forlag, kendte citationsdatabaser og er samtidig uafhængig af kommercielle interesser. Se mere på orcid.dk.
Fordele
Når du publicerer:
Med et unikt id som ORCID iD’et undgås forviklinger ved navnesammenfald, brug af specialtegn og variationer i forkortelser af for- og mellemnavne. ORCID iD’et sikrer derfor også, at din forskning altid citeres korrekt, og at alle dine citationer tilskrives dig. ORCID iD’et er i øvrigt dit personligt og følger dig uanset arbejdssted, forskningsfelt eller evt. navneskift.
Når du søger forskningsmidler:
Har du en gang knyttet din forskning til dit ORCID iD, kan du overfor mange bevillingsgivere dokumentere din forskning blot ved at oplyse dit ORCID iD. Det letter de administrative arbejdsgange omkring ansøgninger - ikke kun for dig, men også for den bevilligende myndighed.
Korrekt registrering af forskningspublikationer
Forskernes brug af ORCID iD’et er med til at sikre, at universitetets forskningsdatabase, hvor også forskning fra Aalborg Universitetshospital registreres, er korrekt opdateret.
Det er vigtigt at understrege, at oprettelsen af et ORCID iD ikke medfører afgivelse af rettigheder til publikationer eller andet arbejde. Se ORCIDs privacy policy.
Hvordan opretter man sit ORCID?
Du kan oprette dit ORCID iD på Orcid.org, det tager kun få minutter. Herefter kan du sende dit ORCID iD til os, og så sørger vi for at få iD-nummeret tilknyttet din profil i Pure. Det er vigtigt, at dit ORCID iD, bliver tilknyttet din profil.
Synkronisér din publikationsliste i PURE/VBN med ORCID
Du kan give ORCID adgang til at synkronisere med din publikationsliste i Pure/VBN. Når du gør det, vil alle de publikationer, der er registreret i Pure/VBN blive synlige på din ORCID-profil. Det betyder, at du kun behøver opdatere din publikationsliste et sted.
Opdateret