Afdelingen har åbent alle hverdage kl. 7.00–17.00. Vi holder lukket i weekender og på helligdage. Din mødetid vil ligge inden for afdelingens åbningstid.
I henhold til Håndbog for klinisk uddannelse planlægger underviserne dit kliniske forløb, som i gennemsnit omfatter 30 timer om ugen. Studiedage placeres ud fra hvad der passer bedst i forhold til afdelingens drift og dit kliniske forløb. Du vil derfor have én studiedag i nogle uger, mens studiedagene kan være placeret anderledes i andre uger.
Planlagt fravær
Hvis du har brug for fri til fx lægebesøg eller lignende, skal det aftales på forhånd med din bioanalytikerunderviser. Du skal også give besked til den bioanalytiker, du er tilknyttet den pågældende dag.
Pauser
Du har i alt 29 minutters pause i løbet af en arbejdsdag. Pauserne holdes i frokoststuen eller i et af afdelingens mødelokaler.
Der er adgang til køleskab, mikroovn, service, kaffemaskine m.m.