I Sengeafsnit O2 møder du læger og sygeplejersker, som arbejder sammen om at give dig den bedste behandling. Afsnittet er også uddannelsessted for medicinstuderende og sygeplejestuderende.
Tværfaglige teams
I Sengeafsnit O2 møder du et team af sundhedspersonale, som arbejder sammen om at give dig den bedste behandling og pleje:
- læger
- sygeplejersker
- social-og sundhedsassistenter
- fysio- og ergoterapeuter.
Er det nødvendigt i din behandling, har vi også mulighed for at inddrage:
- smertesygeplejersker
- diætist
- sygehuspræst
- farmaceuter
- lægesekretærer
- socialrådgivere
Det daglige tværfaglige samarbejde er organiseret i 4 teams, inddelt efter de ortopædkirurgiske fagområder:
- Rygkirurgi – planlagte og akutte operationer i ryg og bækken
- Traumekirurgi – primært akutte operationer efter brud
- Sår-og amputation – behandling af sår og amputationer
- Børn – planlagte og akutte operationer hos børn med ortopædkirurgiske skader, fx brud i arm.
Afsnittet som uddannelsessted
I afsnittet kan du også møde:
- medicinstuderende
- social-og sundhedsassistent elever
- fysioterapeutstuderende
- sygeplejestuderende
- erhvervspraktikanter
- kursister i specialuddannelser.